Årets tilgang af redekasser

I dag har blikket været løftet en smule her på gården. Det er ikke spor for tidligt, måske for sent for i år, men så er vi klar til næste år.

Forleden dag hjembragte vi nogle nye fuglekasser som supplement til de omtrent 70 stk., der er opsat i forvejen. Vi var afsted i andet ærinde, men kom også hjem med fuglekasser – hvor heldig kan man være?

Etagebyggeriet er til stære, og det er opsat i et birketræ overfor det gamle pæretræ, som bærer en samling rækkehuse. Stære synes om at bo i nærheden af hinanden, og lige nu er der mindst 3 parate par. Med den placering kan de holde øje med, hvornår kirsebærrene er modne.

Kassen til tårnfalk er sat op i den østvendte gavl på træladen. Den er foret med hø og hænger bare og kalder på en flot falk. Lige på den anden side af poppelhegnet overfor træladen ligger Grundtvigs skov. Den er nærmest et stort udyrket område at se til, fordi træerne endnu er forholdsvis små, og falken hænger ofte tålmodigt og kigger efter mus og andre gnavere derude.

Desuden var der en mejse- samt en musvit-kasse og den ene hænger nu i den høje birk et stykke fra bryggersdøren til erstatning for en formuldet musvitbolig, og den anden er sat op i valnøddetræet/klatrerosen på gårdspladsen, som er dagligt samlingspunkt for en sky af småfugle. Boligmarkedet er presset for tiden og de må selv rode med, hvem der har førsteret.

Sidst men ikke mindst fik vi sat en hengemt uglekasse op på kampestenslængens nordvendte gavl. I et landbrug som vores, hvor der ikke bruges forskellige typer af giftstoffer til at bekæmpe insektangreb, mosegrise m.m., er det meget vigtigt at samarbejde med fuglene. Vi giver dem gode levevilkår – planter mange forskellige træer hvert år, sår blomstrende planter, der kan skabe næring til insekter, så fuglene har noget at leve af, lader den gamle skov stå med udgåede træer, giver plads til ny skov, krat og våd eng – alt det vigtige for livet, og til gengæld modtager vi masser af fuglesang samt hjælp til at begrænse antallet af dyr, der skader vores afgrøder. Det hænger så fint sammen.

Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.