Så er vandforsyningen sikret

Den sidste del af forårsklargøringen af drivhuset er klaret – i går gik Søren Sørøver siveslangerne efter for skader og skiftede de slanger, der sendte store stråler ud.

Desuden skulle der trækkes flere siveslanger fra hovedstammen, for strengafstanden var større end tætheden af rækker sidste år og planterne trives bare bedst med smalle vandingsmellemrum. Så i år får alle salathoveder, spidskål og osv. egen vandføring, og det bliver simpelthen usædvanlig godt.

Næste skridt er udplantning – de steder hvor der ikke er planter fra 2. sæson-såningen i september. Så har jeg vist ikke flere sætninger med mange s’er.

Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.