Beskæring af bærbuske

Om sommeren sker der så meget, men det er aldrig beskæring af bærbuske, der er på programmet. Tiden efter bærplukning skulle ellers være ideel. Imidlertid er verden og tilværelsen som sådan langt fra ideel – det må også stikkelsbærbuske sande.

Sidste forår blev de mange buske i bærstykket ud mod æbleplantagen beskåret, og det går an i år med. Så er der en kort række med 10 røde stikkelsbærbuske op langs den gamle køkkenhave, og de har ikke set en havesaks i umindelige tider. Faktisk så længe, at de mere eller mindre er forsvundet i brændenælder, selvsåede hindbær, tidsler og andet kraftfuldt. Det er en skam. Dels er de røde stikkelsbær utroligt lækre og dels er det de eneste, vi har haft at høste, fordi køkkenhaven inklusiv stikkelsbærbuske er indhegnet. I det store åbne bærstykke synliggør gæssene, hvoraf navnet gooseberries kommer. Førend vi opdager de modne bær, sidder kun bladene tilbage. I år strammer vi op og trækker hegn. Håber jeg.

Forårsbeskæring af bærbuske går absolut også an, så hvis du heller ikke nåede det i sommer, skal du ikke være ked af det. Alt godt kommer til den, der venter. Du kan nøjes med at fjerne grene, som peger nedad eller rører jorden, og derudover bortskære nogle få af de ældre grene – de er mørkebrune og nye skud er mere sandfarvede at se til. Så kommer der lys og luft ind i busken samt plads til nye årsskud.

Her fik planterne en hård beskæring for at kompensere for forsømt arbejde – som frisørbesøg efter en nedlukning. Nu er stikkelsbærbuskene åbne og står med løftede skørter, så det er muligt at håndluge brændenælderne omkring dem. Det bliver et godt bærår – den slags kan man mærke.

Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.