Forhindringer i køkkenombygningen

Ombygningen af køkkenet er rendt ind i forsinkende omstændigheder.

Der skal laves årsregnskab, indberettes og betales moms om få uger.

Det er stadig vitrinen, som er det igangværende delprojekt, men de gamle vinduesrammer fra stuehuset har krævet mere tid og omhu end først antaget.

Der skal bogføres en del bilag.

I dag fik vinduesrammerne det 3. lag maling.

Bilagene skal også findes frem og sættes i datoorden.

Jeg bager kager og fotograferer dem, inden den brugbare del af køkkenet nedbrydes.

Der skal bogføres mange flere bilag end antaget.

Vi kan sagtens nå at få regnskabet og momsen klar – det skal nok gå.

Men der er faldet sne!
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.