Knap så mange tomme tønder

Måske husker du de tomme tønder? Nu buldrer de ikke rigtigt længere.

Sådan er det også med egetræsfadene, vi hentede hjem til gården.

Forleden dag var vi oppe ved Jammerbugt, hos Nordisk Brænderi, for at fylde fadene med henholdsvis whisky og brandy til kommende tider. Økologisk selvfølgelig. Også de kommende tider.

Om ½ år skal et par fades indhold byttes om, så det nye egetræsfad ikke påvirker ét indhold for intenst, om 1 år kan brandyen tappes, og om 3 år kan whiskyen komme på flasker. Det er lang tid at vente på resultatet.

Men vi laver noget andet i mellemtiden
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.