Populisme pie og hverdagshændelser

I går havde Søren Sørøver fødselsdag, og på forhånd var den sædvanlige fremgangsmåde og fejring med gæster selvfølgelig droppet. Før eller siden kan den slags lade sig gøre igen, og da er vi klar. Imidlertid faldt det sådan ud, at gårdens yngste søn kom hjem for at tilbringe en lille uges tid mellem sine vagter, og derfor var jeg ikke alene om at mobilisere en festlig stemning. Fest kan der ellers nok være brug for – dagene passerer navnløse og grundigt brugt.

Fårene har fået ny høhæk, Sørøveren har næsten bygget reolen i køkkenet færdig og den er malet første gang, hundene er våde, så tørre, så våde, så tørre og så videre, brændeovnen knitrer, vinden hyler i tagudhænget og hvad der ellers hænger, et par fisketure til Astrup mose gav mest af alt kolde fingre, den nye kat er her endnu, kagerne hober sig op, fordi vi ikke ser nogen mennesker, det skrider fremad med skrivearbejdet, hver aften spiller vi musikquizzen, hver aften vinder Søren.

I går lavede jeg en ny kage – populisme pie, og anledningen giver vel sig selv. Tanken var at give tærten et deflateret udtryk, og det lykkedes.

Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.