Udenfor

Af alle dagens tider er aftenen den med mest ro. Dagslyset er brugt, det indre forventningspres aftaget og tilbage er opmærksomheden.
Afhængigt af måneden er aftenerne særlige – mærket af gåsetræk, lavthængende kaprifolieduft, rimfrost i næseborene, græshoppelyde, opslugende mælkevej, vindstilhed mod huden, solsortesang, månelys, fevand i luften, dug på fødderne og evig længsel plus det løse. Aftener rummer med andre ord et uudtømmeligt potentiale, hvis man er der. I det frie.

Indenfor er det meste, som det ikke plejer, for verden siver ind. Man må udendørs for at høre kattens forsikringer om, at alt er godt. En spinden, natten har brug for.

Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.