Forleden dag var der sol. Det hændte flere timer, og vi kastede alt indendørs arbejde til side og gik ud. Åh sol.
Dette vinterhalvår har hidtil været usædvanligt mørkt i flere henseender. Når den livgivende stjerne pludselig ses hænge lavt over bakkenkammen mod syd, og lyspletter danser henad husets midtervæg, så er det bare om at komme ud og være der – der, hvor det hele sker. Udenfor. I den virkelighed, som ikke findes andre steder.
Nu regner det. Igen. Gedernes pupiller er gået fra at være smalle brevsprækker til store underkopper. Af alle gårdens dyr afskyr gederne mest at blive våde. Om lidt, når lyset anes gennem skydækket, iklæder jeg mig sydvest og regntøj, for der skal morgenfodres og aftenfodres uanset vejr. Gederne kommer ikke ud af huset, før det bliver tørvejr. I stedet får de morgenmad på sengen.
Lone
