Fremgang i manuskriptafdelingen

I begyndelsen af november blev køkkenhylden gennemsøgt for tørrede dadler, rosiner, abrikoser og tranebær, og udbyttet druknede i gylden rom. Hvem trænger ikke til rom i november. 3 uger senere genopstod det beduggede frugtcirkus i en kagedej af engelsk tilsnit, blev bagt og lagt til hvile.
Yderligere 3 uger gik, og en bane ren marcipan blev udrullet og håndspålagt sammen med lidt stjernedrys og hjerter. For at få det hele til at funkle som himlen julenat fik kagens overflade med den store kvæde-æble-marmelade-pensel. Snart efter drog den klassiske christmas cake ud på sin sidste søfart med Hjarnøfærgen og blev overdraget som vært/værtindegave til mine forældre juleaften. For at byde på opmuntring, mens vi venter på mindre smittefarlige tider.

I dag har jeg bagt kastanje-chokoladekage, den ene opskrift følger den anden, og før eller siden – men der er et stykke vej endnu, nærmer jeg mig enden af listen over kager, som absolut skal med i den kommende bog. Det virkeligt vanskelige for tiden er manglen på dagslys. I efteråret bagte jeg i henhold til vejrudsigten, og det er blot fordi, kunstigt lys ikke indgår i de billeder, jeg gerne vil tage. I december fik jeg en flidspræmie af Sørøveren – et nyt objektiv, så bortset fra dage som denne, hvor skyerne dobbeltdækker horisonten fra sen formiddag til tidlig eftermiddag og resten er mørke, er det nu muligt at tage fotos ofte. Oftere i hvert fald.

Så det går fremad med den bog
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.