2. dyrkningssæson – status i november

Måske husker du, at jeg i anledning af de fremskredne klimaforandringer besluttede at prøve noget så udansk som en 2. dyrkningssæson af grøntsager inden for samme år. Den slags man ellers kun praktiserer i lande tættere på ækvator.

Så da den ene køkkenhave og det ene drivhus var ryddet for spiselige planter, kom en ny omgang frø i jorden. Frøposerne fra drivhuset blev delt, så de samme sorter også kom på friland og desuden blev der sået en del ekstra ude i køkkenhaven, fordi der bare er langt mere plads.

Jeg såede forskellige sorter af gulerødder, rødbeder, kørvel, forårsløg, kinakål, radiser, ærter, bolsjebeder, glaskål samt diverse salater og bladkål blandt andet. Fremspiringen i drivhuset gik selvfølgelig hurtigst, men som ugerne gik, fik grøntsagerne på friland overtaget størrelsesmæssigt. Så selvom jorden og luften var varmere under tag, kunne den fordel ikke hamle om med højere lysintensitet udendørs. Lyset er i den grad en begrænsende faktor i efterårsdyrkningen. Jeg tænker, at planterne i drivhuset først for alvor trækker gevinsten, når kulden kommer. Før eller siden. Måske. Hvem ved.
Nattefrost har der været 2 gange, men ikke mere end at selv de sarte planter forblev uskadte.

I drivhuset er det nemt at luge, fordi jordens fugtighed styres via vanding. I den udendørs køkkenhave er det helt anderledes end om foråret, hvor der er masser af dage med tør jord at ligge på knæ og luge i. Når jorden konstant er ikke bare fugtig, men tæt på våd, er det vanskeligt at få bugt med ukrudtet. Det er således vigtigt at luge grundigt i starten af fremspiringen, for igen – at der kommer mest mulig lys til planterne er afgørende.

Nå, så til det betydningsfulde. Hvad er der at spise i midten af november? Der er frisk salat i mange afskygninger, og er der noget, vi ikke er forvente med i vinterhalvåret her langt ude på landet, er det frisk bladgrønt i salatskålen. Visse af de såede salatsorter – de typiske sommersalater – kan ikke klare en efterårssåning. Nogle spirede dårligt, andre kom godt, men bukker delvist under for efterårsluftens skimmeltryk. Og så er der en kerne af glimrende salater, som står indbydende, farverige, sprøde og i gevaldige mængder.

Gulerødder, løg og rødbeder/bladbeder er i deres ungdoms vår, omtrent 10 cm høje, men stadig i vækst, så vi får se, om det lykkes. Radiser i diverse sorter er høstklare, nogle for store, andre med orm, men langt færre ormeangreb end i sommerdyrkningen. Desuden spiser vi pak choi, kørvel og spinat – alt sammen så rigeligt. Ærteplanterne er livskraftige, hvis de overvintrer, kan de lave bælge ud på foråret. Kinakålen vokser godt, den er lidt flad i sin vækstform, men trives.

Det hele er mindre godt hjulpet af en flok fasaner, som har slået sig ned i yderkantens tætte aspargesrækker, hvorfra de nemt kan komme ud og nippe i blade dagen lang.

Det var det – vi gror videre
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.