NaturSkånsomt fanget fisk

Jeg kan ikke komme i tanke om noget bedre end en helt friskfanget skrubbe, flået, vendt i rugmel og stegt i en velsignet mængde smør. Salt, peber og en lille skvis citron og så behøver jeg ikke andet. Det skulle da lige være bevidstheden om, at fisken var fanget på en måde, som ikke gjorde skade på havmiljøet.

Indtil nu har det været endog meget svært at sikre sig, medmindre man køber fisken nede ved en lille garnbåd på havnen. Det skal være slut med usikkerheden, ja det skal. For nu har et nyt mærke set dagens lys. Dit blik begynder muligvis at flakke og din syngen for ørerne tager til. Et mærke mere i skilteskoven…
Sådan set er jeg ikke den store fan af mærker. Deres formål er at vise os vejen til de bedste fødevarer, i stedet for at de ringe blev mærket med advarsler. Men lad det ligge, det kommer alligevel aldrig til at ske. Vi har efterhånden en stærk tradition for at mærke det, der er bedre end andet, og sådan må det være.

Mærket hedder NaturSkånsom og dækker over fisk, der er fanget med nogle bestemte redskaber og af nogle bestemte kuttere.

Miljø- og Fødevareministeriet skriver:
Fisk med mærket NaturSkånsom skal leve op til følgende krav:
• Fisken skal fanges med skånsomme redskaber og være fra en bæredygtig bestand
• Fiskekutteren må ikke være længere end 17 meter, og fangstrejserne skal være korte
• Fiskeren skal bestå et kvalitetskursus

Hvad betyder skånsomme redskaber så? Jo, det er redskaber, der ikke påvirker havbunden, altså redskaber som ikke er bundskrabende. Nu ved jeg godt, at trawlfiskere ikke mener, at de ødelægger bunden, men det har jeg svært ved at tage seriøst. Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige typer trawl skader bunden, det er jeg med på, men skader det gør de altså. Et tydeligt eksempel på at trawl har skadelig miljøeffekt kan man se i Øresund, hvor et trawlforbud har gjort Øresund til en helt særlig perle i det danske havmiljø.

Vi har i det hele taget en kedelig historie med at ødelægge havbunden, ikke kun med slæbende redskaber men også med stenfiskeri, der gennem mange årtier har støvsuget havbunden for de stenrev, som ellers har virket som vuggestuer for nutidens fiskebestande. Sandsugning er et andet problem og desuden dumper vi jævnligt havneslam rundt omkring. Nå, det var et sidespor. Mærket tillader kun fiskeri med stående redskaber som garn, tejner, krogsæt og mere aktivt fiskeri med f.eks. snurrevod, som du måske kender det fra ”Gutterne på kutterne”. De samme redskaber er relativt gode til at selektere fangsten efter størrelse og art, hvilket er et vigtigt værktøj, når skal undgå at fiske efter mere sarte bestande.

Dernæst må de kuttere, der fisker under ordningen, ikke være mere end 17 meter. Det skal sikre, at de fisker relativt kystnært og kun er på korte fangstrejser. Det vil sikre fisk, der er helt friske og af samme grund i absolut topkvalitet. Jeg tænker, at det er af samme grund, fiskerne skal bestå et kvalitetskursus, så fisken bliver renset og iset asap. De korte ture med stående redskaber giver også en væsentligt mindre CO2 belastning, de koster simpelthen langt mindre diesel.

Det nye mærke betyder ikke kun noget for vores havmiljø og kvaliteten af vores spisefisk, det kan også på sigt betyde noget for vores havnemiljø, som har lidt under et meget centraliseret fiskeri i mange år, med stadigt større skibe på stadigt færre hænder. Hvis du køber fisk fra denne ordning, betyder det, at de små kuttere igen får mulighed for at stævne ud fra mindre havne, og at livet på de havne kommer tilbage.

Hvordan kan vi nu sikre, at det her bliver en succes? Ja, det er et godt spørgsmål. Til at starte med ligger der et stort oplysningsarbejde i at informere forbrugerne om, at denne ordning findes. Dernæst skal kundernes efterspørgsel drive fiskeriet frem, og den slags kan godt tage lidt tid. Men andre ord så nytter det ikke noget at give op, bare fordi din lokale fiskebil ikke har en halv køledisk med NaturSkånsom fanget fisk – der er ikke andet at gøre end at spørge til det og blive ved.

Her på gården har vi købt fisk i Havnens Fiskehus i Aarhus til vores arrangementer og bedt om skånsomt fanget fisk. Det har ikke været et problem, men man kan blive udfordret lidt på arter. Når skibene ikke sejler så langt ud, bliver udvalget i langt højere grad sæsonbetonet. Det er heller ikke noget problem, så længe du kan acceptere, at du ikke kan få de samme fisk hele året rundt. Hvilket jo i en ikke så fjern fortid var helt normalt og gjaldt alt det, vi spiste. Jeg tror, at vi i en meget nær fremtid kommer til at indrette os i langt højere grad efter sæsonerne, så hvorfor ikke starte her?

Søren Sørøver – med fiskefeber

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.