Honningpresseri

Det er snart nogle uger siden, vi tog bidragterne på og pakkede de to bifamiler sammen i deres nederste kasser med henblik på overvintring. De øverste kasser kom i trillebøren og med ind.

Begge familier er fra i år, så vi har ikke taget honning fra dem, men blot glædet os over deres liv og bestøvningsarbejde. Sidstnævnte er helt afgørende for dyrkningen af frugter, bær m.m. i en tid, hvor Danmark og den øvrige verden har sendt insektlivet til tælling.

Sommerhalvåret har været godt for biernes trivsel her. Masser af flyvedage, giftfrie blomstrende træer, buske og urter fra det tidlige forår til efterårets komme, samt bunker af nedfaldspærer at sutte i. Nu er tavlerne snart fyldt med vinterforråd, bierne er mindsket i antal, og en lille hård kerne danner klynge om dronningen.

Vi havde ikke regnet med honning i år, men der var alligevel en smule vægt i de øverste tavler. Nu er de blevet presset og har uventet givet 1 års forbrug i dette stuehus. Den kommende tid skal honningen omrøres ofte, så der dannes små, fine krystaller i stedet for store grove, derefter kan den værdifulde beholdning fyldes på glas.

Og skabe glæde hver eneste dag
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.