Søndagssysler

Vejret er slået om til kontorarbejde. Eller det vil sige – kontor er nok for stort et ord. Vi sidder bare ved spisebordet i den ene ende af køkkenet, ligesom jeg gør nu, mens jeg skriver til dig.

Herfra udgår al myndighedsbetjening, svar, forespørgsler m.m. og her skrives, redigeres og håndteres ind- og udkommende post. En slags tryghedsskabende placering i forhold til hundeliv, da bordet står midt mellem de to lænestole.

Men skærmarbejde malker hjernen, så i går holdt vi tidlig fyraften og kørte ud til spidsen af Alrø for at sidde lidt i den underligt lune blæst, inden solen gik ned.

Det virkede
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.