2. gang

Måske husker du, at køkkenhaven blev sået til med grøntsager, salater og krydderurter for 2. gang i år. Tilsvarende blev det gamle drivhus endevendt og klargjort til endnu en dyrkningssæson.

Siden har vejret og temperaturerne strittet i alle retninger med både meget varme og meget kolde nætter.

Fremspiringen er selvfølgelig gået hurtigst i drivhuset, hvor der døgnet rundt er lidt lunere end på friland. Desuden har de såede frø i drivhuset nogle dages forspring, fordi jorden i køkkenhaven skulle tørre lidt, inden den blev tjenlig.

Men alt i alt er der meget på vej – gulerødder, rødbeder, kørvel, forårsløg, kinakål, radiser, ærter, bolsjebeder, glaskål samt forskellige salater blandt andet. Og blandt andet omfatter også ukrudtsfrø, som villigt spirer og tager lyset.

Så nu starter lugearbejdet for 2. gang i år
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.