Besøg fra Learnmark Horsens

I dag holdt Søren Sørøver og jeg kursus for unge mennesker, der går på Learnmark i Horsens – det er kok/ernærings-linjen, de følger.
Først var der formiddagskaffe – vi starter blidt her langt ude på landet, derefter rundvisning og foredrag om jord, planter, natur, husdyr og fremtiden, så gik holdet i gang med at høste grøntsager (en ukendt oplevelse for flere) for derefter at tilberede deres egen frokost. Til sidst nåede vi til spisning, og så blev der ro.
Samarbejdet er opstået med værdifuld indsats fra Sarah i Getsemane, og vi får alle en oplevelse ud af det her. “Wau, det er fuldstændig surrealistisk” , sagde en kokkeelev, da Søren vendte en kartoffeltop rundt, og mangfoldigheden kom til syne.

De fik hver et eksemplar af “Mad vs. Fødevarer” med hjem.
Vi håber, de vil åbne bogen. Læse måske.
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.