Manfridag

Mandage og tirsdage er lukkedage i sommerrestauranten. Da er vi ikke bundet fra morgen til over midnat på at gennemføre de nødvendige opgaver, for at alt forløber, som det skal. Men fridage er for stort et ord – mandag og tirsdag forsøger vi at indhente noget af det i ugens løb forsømte på gården. Og der er nok at tage af.

I går klippede Søren Sørøver græs. Det tager omtrent en dag at nå de gangbare arealer, haven og parkeringspladsen rundt. Jeg havde – i hovedet – en alenlang liste over ting at nå, inden vi kører løs fra onsdag morgen. Det’ mentalt, det er galt, åbenbart, for jeg nåede ikke det hele.

Noget af det vigtige, som jeg bliver mindet om dagligt under høstturene til Sørøverens madlavning, er drivhuset. I løbet af de første to sommerrestaurant-uger er tomatplanterne vokset amok i et virvar af sideskud og håbefulde luftrødder. Chiliplanterne er blevet til buske, der kaster sig til henholdsvis den ene og den anden side, så stisystemet er sat ud af kraft. Tagetes, som skulle holde utøj væk, er begyndt også at holde peberfrugtplanterne i ave. En frodig form for kaos. Jeg ville bare lige binde tomatplanterne op og ordne lidt, så tog den ene opgave den anden, bunden skulle luges, agurkfangarme vikles fri og chili rettes ind, og før jeg vidste af det, var klokken halvfem og Sørøveren kaldte til frokost. Resten af dagen gik med vask og tørring af de mange hold duge og stofservietter, bærplunkning, strøning af ande- og gåseafdelingen, oprydning i stuehusets forsømte køkken, igangsætning af rugbrødsdej, så vi har noget at spise de kommende dage osv. osv.

Men det er uden tidspres, og det kan mærkes
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.