Øl på vej til sommerrestaurant “Stedbunden”

For et par uger siden tappede vi øl i stride strømme – én flaske af gangen, som det foregår i en lille håndholdt produktion i et lille menneskestyret bryghus. Nu er eftergæringen færdig, øllet er perlende og vi prøvesmager efter behov. Her er det lejesvend. Rød lejesvend. Snart på kortet i vores sommerrestaurant.

Og nu hvor bogstaverne falder på den – 2/3 af pladserne er solgt, første uge er udsolgt, de øvrige to uger er der endnu ledige pladser at få med en enkelt dags undtagelse. Det er en hjertevarmende opbakning af starte på, og vi er taknemmelige og i fuld gang med forberedelserne.

Hvis du har planer om at lægge sommerturen forbi gården for at spise i restaurant “Stedbunden”, kan du se de ledige aftener her:
https://www.odderbilletten.dk/arrangementer/?s=brandbygegaard

Vi glæder os!
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.