Så er vi i gang med arrangementer på gården igen

Op til weekenden skulle træladen klargøres for at kunne tages i brug til årets første arrangement. Historisk sen sæsonstart, men sådan er det, og vi har nået meget andet på gården i løbet af det lange rolige forår og forsommeren.

Ikke kun laden men også fadølsanlægget skulle støves af og i gang igen. Årets første af Sørøverens i alt 16 nye øltyper er tappet på fustage og afprøvet. Fundet tilfredsstillende også.

Fredag eftermiddag og aften var her sommerudflugt for en virksomhed, og det var både hyggeligt og rart med madlavning, mennesker og opløftet stemning. Velkendt og savnet.

Lørdag var vi lidt trætte
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.