Plantedag

Da vi fik tilladelsen til at bygge det nye drivhus, var kommunens betingelse, at det skulle ligge i en afstand af mindst 10 meter fra det gamle drivhus. Det er noget med, at brandvæsenet skal kunne komme til fra alle sider, og det hjælper ikke, at sådan et drivhus er monteret med sprinklere, fri for elektriske installationer m.m. Regler er regler.

Så nu ligger bygningen og flagrer lidt ude på marken, og det er meget godt. Mellem de to drivhuse er der opstået en lomme af mildhed – et særligt lunt sted. En ny køkkenhave.

Der skal dyrkes majs, sylteagurker, squash, græskar, artiskokker og andre lækre grøntsager. Foran drivhuset hvor jorden hælder svagt mod syd er årets kålhave plantet. Det skete for nyligt – først skulle jorden frigives og ordnes efter byggeriet, og dernæst skulle vi være ovre nætterne med frost.

I går aftes tog vi nordpå og besøgte de flinke mennesker i Sommergrønt. Astrid og Vigge dyrker et utal af spændende udplantningsplanter i mange sorter, økologisk selvfølgelig, som de sælger direkte fra gartneriet. Uanset hvor megen umage, jeg gør mig, lykkes det sjældent at opformere knoldselleri og porrer til brugbar størrelse. Det kan de også i Sommergrønt.

I dag skal der plantes. Plantes, plantes og plantes.

Jeg glæder mig
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til Plantedag

  1. Jørgen siger:

    Er det ikke mindst røde druer du har købt, var det ikke hvidvin du ville lave
    Ved godt at alt most er klar, men hvis du ønsker noget af garvesyren fra skaller bliver det ikke hvidvin?

Der er lukket for kommentarer.