Global klimastrejke – du skal da med!

I dag er der global klimastrejke, og vi er selvfølgelig med.

Så kan æblerne blive hængende, hvor de er, vinmarken må passe sig selv og indberetninger, udfyldelse af skemaer og offentlige kontrolsystemer får vente.

Verden over går mennesker på gaden i dag for at sende et stærkt forenet krav om en kraftigt forstærket indsats overfor vores hastigt udviklende klimakaos. Du kan læse mere her og finde (eller skabe) en demonstration nær dig:
https://klimastrejke.org/

Det er et budskab til organisationsfolk, medborgere, politikere og andre beslutningstagere ikke mindst virksomhedsejere, kapitalfonde, aktionærer og investorer; også dem som tjener på det absurde overforbrug af klodens ressourcer. En påmindelse om ansvarlighed og beslutningsdygtighed.

Vores levemuligheder er ikke et spørgsmål om, hvad vi ønsker, men om hvad vi kan få
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til Global klimastrejke – du skal da med!

  1. Christian siger:

    Et á propos til klimakamp og forbrug …
    Jeg er vokset op i et landarbejderhjem i tresserne,
    Jeg har hele mit liv betragte verden i almindelighed og den nye middelklasses fremstormen i særdeleshed med åben mund og polypper … sådan, “Hvad er det I har gang i !!?” og med en klar fornemmelse af at dét her ender galt.
    Vi havde ikke så mange penge dengang, men der var mad på bordet – rigeligt – tøj på kroppen og tag over hovedet, og opsparing … for een arbejders løn.
    I dag kan to indtægter der hver især er tre gange så store som en arbejderløn dengang (rettet for inflasion) dårligt nok tilstrækkeligt til at holde et moderne familieliv kørende.
    Vi havde to cykler, og masser af åbent land at boltre os i ..
    Vi led absolut ingen nød …
    Hvad har vi vundet … og til dén pris …

Der er lukket for kommentarer.