Fortidens synder min bare

“Der er ikke en særlig sundhedsrisiko ved pesticid-nedbrydningsproduktet chlorothalonil-amidsulfonsyre.
Det viser nye studier af stoffet udført af kontraktlaboratorier for producenten Syngenta.”

Jo, det står der…. og det baserer myndighederne deres regelsæt på.

I går offentliggjorde Miljø- og Fødevareministeriet en beroligende artikel med overskriften “Pesticidrest skader ikke arveanlæggene”.

I forårets udvidede kontrol af giftrester i drikkevandet blev der fundet chlorothalonil-amidsulfonsyre i 230 af 639 prøver. Den uventede hyppighed fik myndighederne til at reagere og straksnedsætte grænseværdien, da chlorothalonil-amidsulfonsyre mistænkes for at være kræftfremkaldende. Men det er et stof hvis indvirkning på levende organismer, der ikke er meget viden om. Før nu hvor kemiproducentens kontraktlaboratorier har meddelt, at der ikke er grund til bekymring.

Chlorothalonil-amidsulfonsyre er en svampegift, der i Danmark blev brugt i landbruget fra starten af 80’erne og indtil 2000 til sprøjtning af bl.a. hvede, kartofler, jordbær m.m., og frem til 2011 var giften tilladt i træmaling og bundmaling. EU-godkendelsen udløb i foråret 2019.

Som landbrugets lobbyorganisationer siger gang på gang – det er fortidens synder. Og sikke vi skubber fremtiden bagud hele tiden.

Du kan læse artiklen her: https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2019/sep/pesticidrest-skader-ikke-arveanlaeggene/

Hvorfor tillader myndighederne, at giftstofferne bliver produceret og sprøjtet ud, når de ved, at mikroorganismer i søer og vandløb tager skade, at fiskene i havet påvirkes, at insekterne dør, at vores drikkevand mange steder bliver sundhedsskadeligt, at husdyrene rammes i deres fordøjelsessystem, og at vi mennesker og vores livsgrundlag skades?

Hvad er vigtigst – at firmaerne tjener penge, eller at vi er raske og har levemuligheder?
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til Fortidens synder min bare

  1. Uglemor (Charlotte) siger:

    Jeg håber det afsluttende spørgsmål var et retorisk såørgsmål.

Der er lukket for kommentarer.