Endelig

Efter omtrent en måneds skulkeri fra køkkenhaven – en måned hvor kun Sørøveren kom der for at høste, og hvor jeg var beskæftiget med andre opgaver som forberedelser til sommerrestauranten, udførelse, lovformelige indberetninger, kontrolbesøg af den ene og den anden offentlige myndighed, arrangementer plus det løse, blev der i går tid til lugning, opbinding og genskabelse af nogenlunde orden i rækkerne. Endelig.

Endelig, endelig, endelig.

Og det arbejde føles som fritid. Selvom tidsler, svinemælk, mælder, kamille og brændenælder står om ørerne på én, buksernes bløde stof revner og et fint lag støv dækker hud og hår.

Det er jorden, planterne og sammenhængen med dyrene, som er grundlaget for alt.

Der man finder tilbage
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.