Mandag var en underlig dag

Mandag var en underlig dag. Vi vågnede med noget, der ligner lykkefølelse i kroppen, efter en helt fantastisk 3 ugers sommerrestaurant. Der var ikke mange steder, der ikke var ondt i den lykkeramte krop, bevares, men lykkefølelsen var ikke til at rokke ved.

Klip til midt på eftermiddagen hvor vi stod med tårerne, der trillede om kap med sveden fra panden, mens vi kæmpede os vej ned igennem den stenhårde, tørre jord. Vi gravede en grav til Sofus, der kort forinden var blevet aflivet ved dyrlægen. Der kan man tale om blandede følelser. Lykken er kort og ekstremt flygtig, og når den melder sig, så er det bare at klamre sig til den, så længe den varer. Sofus var en god hund, faktisk den bedste af slagsen. Han var min jagthund og helt ufattelig eminent til det. Eller var førhen, det sidste års tid blev han forskånet for jagten, da hørelsen var væk, og bentøjet ikke var, hvad det havde været. Mandag kunne han ikke mere. 13 år, 7 af dem hos os. Sofus var nemlig, som mange andre af de hunde vi har haft, en omplaceringshund.

Og det er Benal også. Han flyttede ind i onsdags, og jeg skal da love for, at der er kommet liv i det lille hjem. Han er alt det, som Dagmar har gået og savnet. En robust tumling der gider lege – hele tiden! Ben er 2 år gammel, en dejlig brun labrador retriver med et godt sind. Det er tanken, at han skal blive min jagthund, men da han ikke har nogen erfaring, andet end at han elsker vand, så skal der nok lægges noget arbejde i det.

Ben kommer fra et godt hjem, men måtte videre ud i verden da en nyfødt viste overfølsomhed. Der er det med at overtage en hund fra nogen, som holder uendelig meget af den, at det er en tillidserklæring. Det ved vi godt og tager den meget seriøst, faktisk så bliver vi lidt rørte over det. Der hviler et enormt ansvar på én, når man videregiver en hund, og jeg ved, at det ikke er let at give slip. Det er det aldrig, heller ikke på Sofus selvom det er noget ude af vores hænder, hvor han skulle videre til.

Men Dagmar er glad, Ben er glad, og det skal jeg såmænd også nok blive igen.

Søren Sørøver

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til Mandag var en underlig dag

  1. Tine Buus siger:

    Føler sådan med jer efter dette indlæg om jeres elskede Sofus, som desværre måtte videre på sin vej uden jer. Jeg sagde selv for to år siden farvel til min skønne følgesvend Freja, en sort labrador, som blev 15 år. Selvom de har haft et langt og godt liv, er det stadig utrolig svært at sige farvel. I dag har jeg 2 labrador, Bella på 6 år og Sika på 5 ½ som tumler rundt og leger på vores landsted nord for Frederikshavn. Nyder så meget at følge jeres i jeres liv og glæder mig til at læse og se billeder af Benal og Dagmar
    Mange hilsner og tanker
    Tine

  2. Anita siger:

    Åh hvor jeg føler med jer. Det er så hårdt at miste sin hund – ens loyale og højtelskede ven.
    RIP søde Sofus. Jeg vil savne bilederne af ham.
    Og tillykke med Ben. Han ser skøn ud og som ejer af to labber er jeg meget begejstret på jeres vegne. Dejligt for Dagmar med en ny hundeven. Knus og tanker fra Anita

  3. Pia Sofie Lotus Sommer siger:

    Ja, der er både og, i vores kære liv, jeg føler med jer… Set og følt fra mit Hjerte så Sofus helt vidunderlig ud, jeg kender også til det at skulle sende et elsket dyr videre, god rejse kære Sofus ind i dyrehimlen…..Og så et tillykke med jeres nye kære Benal, fint navn for øvrigt, han ser så dejlig ud..… Vandhund, viser i om Benal, for mig ser det ud som om at kære Dagmar har vovet sig længere ud end til at få våde poter, har det sin rigtighed at det at hun har fået en anden legekammerat der har gjort Dagmar modigere, og måske også er på vej til at blive en vandhund…. Held og lykke med jeres nye beboer…… God weekend skal det lyde her fra Tappernøje på Sydsjælland fra Pia Sommer

Der er lukket for kommentarer.