Løghøst plus det løse

I går blev løgene taget op, både de store gule, rødløgene og hvidløgene. De var visnet ned og kunne godt være kommet op til tørre tidligere, men da var der ikke rigtigt tid til den slags.

I går var der også et rigt udvalg af arbejdsopgaver, men når valget faldt på løghøst, skyldtes det udsigten til mulig regn. En glædelig udsigt, for du godeste hvor var jorden knastør flere spadestik ned. De afmodnede løg var gårdens eneste planter, der ikke havde godt af vand, og derfor skubbede de sig forrest i køen.

Med jordstøv om ørerne, kriblende småinsekter og sveden drivende lykkedes det at få alle rækker op og i sikkerhed i laden, inden en fjern rumlen varslede mulig lykkerus.

For du godeste, hvor vi håbede på regnvejr. Græsset i dyrenes folde holdt op med at gro for et stykke tid siden, træerne i æbleplantagen hang med ørerne og turene med vandkanden til det mest nødvendige forslog som den politiske beskyttelse af drikkevandet.
Med andre ord var der spænding til bristepunktet, mens tordenvejret bevægede sig rundt i horisonten, og stor skuffelse da det ebbede ud.

Men pludselig faldt tunge dråber på de skrå vinduer, lyden af liv tog til, forplantede sig, fjernede bekymringer og lagde en fugtig bund af ro i kroppen.

Regnen kom
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.