Fordi ting med sjæl nærer

Her hænger min mødrene arv. Eller dele af den.

Vi bruger de gamle servietter og duge til opdækningen i den særlige sommerrestaurant, hvor gæsterne gerne skal føle, at der er særligt rart at være. Til.

Vera Jensen, min morfars mor, ejede engang nogle af disse stofservietter – nu tyndslidte og halvgennemsigtige som tidselsommerfuglenes vinger i mødet med sensommeren.

Karen Frederiksen, Gode Karen, min mormors mor, har også bidraget med sin del af linnedskabet og broderede initialer. Stoffet er begyndt at skride lidt få steder, men hvad skrider ikke i sømmene over et århundrede- og et årtusindeskifte.

Inger Margrethe Jensen, Grethe, min mors mor, verdens bedste mormor, har passet på arvegodset, til hendes skridt på kloden forsvandt, og min mor overlod damasken til mig.

Mormors kommode stod i det lille, lyse sovekammer, og en af skufferne rummer stadig nogle urørte duge, nænsomt foldede og nydeligt rullede, lagt i skuffen af min mormors hænder for omtrent 35 år siden.

Og der bliver de bare
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.