Sjatregn

Håbet var regn i går, virkelig vedholdende regn som kunne bløde jorden op og gøre en forskel for alle planter.

Det blev ikke til meget mere end gammelhanhundssjatteri; dryp fordelt over et stort areal – bedre end fortsat udtørring, men fjernt fra vejrmeldingens løfter om grønne skove.

Køkkenhaven må vandes af og til, for det er der, maden kommer fra. Resten klarer sig på lavere blus.

Mens vi håber videre
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.