1 ud af 3 uger

Lægmusklerne er ømme, så ømme at det er det første, der rammer én, når man vågner. Efterhånden som kroppen kommer til sig selv, mærker man, at lægmusklerne ikke er ene om ømheden. Klokken er lidt over syv, og dagen er i gang.

Vi laver sommerrestaurant, bare os to, i år, og hvis man skal præstere med vores ambitionsniveau, så er det bare at komme i gang med det samme for at være klar til aftenens gæster. Gårdens dyr er naturligvis de første, der skal passes, og så begynder de egentlige forberedelser. Lone har aftenen inden sat alle de gamle damaskduge og stofservietter over til vask, de skal til tørre, så de kan nå en tur under strygejernet inden aften. Jeg høster i haven og klargør grøntsager. Det tager det meste af dagen at få alt i hus, få det vasket, skrællet, snittet og hakket. Der bages brød, laves crème brûlée, kærnes smør, laves flødeost og cremefraiche.

Der skal styr på alle drikkevarerne til vores efterhånden lange drikkevarekort. Bordene skal flyttes rundt og dækkes op til de bestilte antal. Og så skal der laves mad, masser af mad, for selvom vi i billetbeskrivelsen har skrevet en 3 retters vegetarisk menu, så byder de mange fantastiske råvarer os at servere lidt mere. Faktisk er det ugen igennem blevet til det dobbelte hver aften, og det er en helt igennem dejlig fornemmelse at give vores gæster mere, end de regner med. Det er alt for sjældent nu til dags, at man får en lille hilsen fra køkkenet eller en lille mellemret, der ikke står på kortet. Konkurrencen er så hånd i restaurationsbranchen, at der skiltes med alt, hvad man får, og så er det lidt fattigt med overraskelser.

Når klokken bliver 18.30 dukker gæsterne op, de bliver anvist et bord og får serveret vand, friskbagt brød og hjemmelavet smør, og herefter ruller Lone retterne ind, imens jeg pisker rundt i køkkenet og hele tiden forbereder næste ret. Det går stærkt, og tiden flyver afsted. Lige pludselig er det hele slut. Gæsterne står i kø for at betale og dænge os til i mere ros, end vi kan tåle, det er langt over det, vi turde håbe på, og vi er som altid enormt ydmyge over, at så mange mennesker vil dele oplevelser med os. Så er der opvasken, og når gulvet i køkkenet som det sidste får en omgang, er klokken ved at være 1.

I dag er nærmest fridag. Eller der skal naturligvis forberedes til i morgen, hvor det går løs igen. En tur i DR P4 Østjyllands morgenflade, klipning af græsset, pasning af dyrene, og så skal der ryges Lones hjemmelavede flødeost, eller også skal flødeosten røges, nu må vi se. Hvor om alting er, så er hængekøjen ikke fundet frem endnu, og når man ser ud over resten af sommerens program, så kan jeg vist godt spare mig ulejligheden.

I morgen er alt udsolgt, og det er der også på lørdag. Men har du lyst til at dele en oplevelse med os, så er der stadig pladser at få over de næste to uger – find dem på http://www.odderbilletten.dk. Og ømme muskler til trods så glæder vi os til at se jer!

Søren Sørøver – i kabyssen

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til 1 ud af 3 uger

  1. Lene siger:

    Og vi glæder os helt vildt til i morgen
    3 madammer

Der er lukket for kommentarer.