De bedste gæster, smukt vejr og mod på mere

I går havde vi åbningsaften på gårdens sommerrestaurant Stedbunden.

Vejret var julidansk, når det er bedst – herunder medregnes tørke ikke. Vindstille, solrigt og selvfølgelig køligt da skumring og dug faldt på, men meget finere kan man næppe ønske sig.

Nu er der indledt med opdækning i gårdspladsen omgivet af de fire længer, glade stemningsgivende gæster og udendørs liv, og det var en opmuntrende begyndelse. Bliver vejret for broget de kommende dage, dækker vi op i ly, og det i ualmindeligt hyggelige rammer.

Lige inden åbning var der lidt travlhed med aftenfodring af dyrene og høst af resterende urter, men ellers var der ro på både de utallige serveringer og resten af logistikken. Opvasken blev klaret inden sengetid, og i dag er vi klar til endnu en udsolgt aften. Tror jeg.

Skal du også have en plads, findes de ledige på https://www.odderbilletten.dk/arrangementer/?s=sommerrestaurant

Og nu til madlavning
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

4 svar til De bedste gæster, smukt vejr og mod på mere

  1. Pingback: Fordi ting med sjæl nærer | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. nannasamsoe siger:

    Kære Lone.

    Jeg har bestilt bord hos jer onsdag aften den 17. juli – og glæder mig til endelig at se jeres sted! Jeg kommer fra Samsø – og skal tilbage igen med færgen kl. 22, og da det er lang tid at være væk fra øen, vil jeg høre, om jeg må tage min vidunderlige, rolige hund – en Golden Retriever med. Han kan ligge i bilen, mens vi kigger på gården – og under bordet, mens vi spiser. Hvis det altså er ok?

    Mange hilsner Nanna Salicath Samsø

    Fra: Beretninger fra et autentisk landbrug Sendt: 11. juli 2019 08:11 Til: nannasamsoe@gmail.com Emne: [New post] De bedste gæster, smukt vejr og mod på mere

    Lone Landmand posted: ” I går havde vi åbningsaften på gårdens sommerrestaurant Stedbunden. Vejret var julidansk, når det er bedst – herunder medregnes tørke ikke. Vindstille, solrigt og selvfølgelig køligt da skumring og dug faldt på, men meget finere kan man næppe ønske”

    • Lone Landmand siger:

      Kære Nanna, tak for din besked – den glæder os! Din hund er også hjerteligt velkommen, og han behøver ikke ligge i bilen, bare han er i snor 🙂

  3. Dorte Andersen siger:

    Hvor ser det skønt ud, fortsat god sommerrestaurant. Kærlig hilsen Dorte

    Sendt fra min iPhone

    > Den 11. jul. 2019 kl. 08.11 skrev Beretninger fra et autentisk landbrug : > > >

Der er lukket for kommentarer.