Bare det var mig!

Det må være ud af denne verden angstprovokerende at stille sig op på en scene, helt alene, strippet for alt. Kun iført egne sange og et levet liv. Så står man der, stirrer ud mod publikum; domsmænd klar til at afsige og eksekvere dommen over det, der i bund og grund er andres liv og ofte hele deres liv.

Det virker fuldstændig åndsvagt at bringe sig selv i den position og blotte sig på den måde. Der kommer uundgåeligt mere på spil, når musik præsenteres sådan, og det faktisk både for solisten og for publikum. Solisten kaster sin musik op i luften, og som publikum skal man være helt bevidst om, at griber man den ikke, så rammer den gulvet!

Det er derfor, vi har valgt, at én af vores årlige koncerter skal være en solistaften. En bevægende oplevelse hvor musikken kommer helt ind under huden.

Af samme grund har vi valgt Mathilde Falch, der i den grad har et levet liv på scenen. Det virker som om, at der intet er kommet uden en pris i Mathildes liv. Trods det musikalske ophav er hverken karrieren, eller evnen til at leve med den, kommet af sig selv. Hendes sangunivers hælder til den melankolske side, men det er på den anden side så fuldt af håb og det præsenterer en helt særlig inderlig stemme. Den minder mig enormt meget om Lise Cabbles i hedengangne Miss B. Haven. Jeg er sikker på, at lige netop den stemme og den følelse passer helt fantastisk godt i den store trælade.

Efter Mathilde går Carl Emil Petersen på scenen. Man kan vist godt tillade sig at kalde ham for en ung komet på musikhimlen. Med hans nu opløste band ”Ulige numre” vadede han lige ind i folks hjerter. Tankevækkende krøllede tekster i simple, men ofte geniale melodier, der sniger sig ind og hænger fast, så eftertrykkende at flere snakker om materiale til den fornyede højskolesangbog. Efter en lynkarriere i ”Ulige numre” besluttede Carl Emil af kaste sig ud i en solokarriere, og således gæster han gården med sange, jeg ved, at du allerede kender og kan synge med på.

Når jeg starter med at skrive ”bare det var mig”, er det nok mest møntet på det mod og ikke mindst det talent, der skal til. Jeg tror nemlig godt, jeg kan forstå, hvorfor de står der og risikerer det hele. Den fornemmelse når det lykkes, når nogen elsker det, man gør, kender jeg kun alt for godt. Anerkendelsen betyder måske lidt rigeligt for nogen, men jagten er et livsvilkår, som er nemmere at leve med end imod.

Hvad siger du til at være én af dem, der står og griber musikken, når de to kunstnere kaster den op i den gamle trælade? Det er vigtigt for os, at det bliver en intim koncert, så der er ikke uanede billetter tilbage.

Man kan erhverve et dejligt billigt økologisk måltid, købe vores håndbryg i baren og sove på marken i telt eller campingvogn, hvis musikken og øllet skulle beruse udover det førerbevisberettigede.

Billetterne kan finders her: https://www.odderbilletten.dk/arrangementer/2304/carl-emil-og-mathilde-falch/

Søren Sørøver – smånynnende

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.