Om 10 dage er der Sommerrestaurant på gården

Det går ganske godt med at afsætte pladserne til årets Sommerrestaurant på gården.
1 ud af de 15 åbningsdage er udsolgt, flere er tæt på at være det, og nogle har stadig en del ledige billetter.

Hvis du har planer om at komme til Jylland, være i Jylland, blive i Jylland eller blot opholde dig kortvarigt i Jylland i juli, og hvis du gerne vil kombinere din storslåede oplevelse med en mindeværdig middag her på Brandbygegaard, er det en god idé at sikre en plads nu. Du finder billetsalget her: https://www.odderbilletten.dk/arrangementer/?s=sommerrestaurant

Vi er så småt i gang med forberedelserne, både hvad angår de fysiske og de praktiske.

Samt de mentale
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til Om 10 dage er der Sommerrestaurant på gården

  1. Lene siger:

    Har bestilt billetter og vi glæder os
    Tre madammer

Der er lukket for kommentarer.