Kort nyt

Kartoffelmarken står og strutter efter regnen, rækkerne er hyppet for sidste gang, inden de lukker sammen, og bortset fra ornen Bertils hærgen på den forkerte side af hegnstråden tegner høsten fint.

I køkkenhaven har alting også taget godt imod vandet, ranket sig både opad mod himlen og nedad i jorden. De første jordbær kan findes sporadisk, man skal vænne sig til tanken om de sidste asparges, og den, der kommer i forvejen, kan plukke dagens ærter. Til den anden.

Al lejeudstyret fra koncertdagen er afleveret hist og pist, men musikken fylder stadig her. Det virker som om, gården begærligt optager afledt glæde og vokser på den.

Gæslingerne er blevet modige(re) nu, de har fundet fryden ved at gå op i karret og bade; nøje overvåget af forældrene. Snart vokser fjerene ud, så de små bliver vandtætte.

Og Dagmardyret savner en solstribe at sove i
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.