En samfundsforbedrende rundbarbering

Ja, sådan set lige det modsatte af hvad den siddende regering har præsteret de seneste år. Kunsten er kun at beskære det, som giver mening. Der hvor væksten og udviklingen gør det muligt. Ikke noget med at klippe en skallet eller barbere en ged.

Orv! Nu kom Landmanden med en nybagt pandekage, gyldenbrun og helt perfekt. Der er ikke meget, der kan få en Sørøver til at fatte sig i korthed, men det her er altså én af tingene. Sidste års brombær står ved siden af som det fineste sylt.

Nå, til sagen. Fårene skal klippes, det skal de hvert år, inden det bliver alt for varmt, og efter den værste kulde har sluppet sit tag. Altså et helt forskelligt tidspunkt hver forsommer. Det foregår med det bedst tilgængelige værktøj til rådighed.

Nu sidder du nok med et flakkende blik fra tekst og op på billederne, og ja den er god nok – det er en gammeldags håndsaks, vi bruger. For nogle år siden tænkte vi, at der skulle effektiviseres, så vi købte en elklipper. Men ak et apparat. Støjende, rystende og altædende tænder tæsker derudaf, og det var noget, der gjorde både fårene og os nervøse. Det gik stærkt, bevares, men sådan et apparat, folkevalgt eller ej, tilskærer alt i samme, korte længde, skærer alt ind til benet og efterlader resterne lidt forhutlede med lidt for mange rifter og lidt for lidt tillid.

Så nu er vi tilbage til at klippe med håndsaksen, det tager tid, men med får der ofte saligt ligger og bliver behandlet som alle burde – ordentligt.

Søren Sørøver – der iøvrigt har en næsten ubrugt elsaks til salg…

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til En samfundsforbedrende rundbarbering

  1. frost siger:

    …elsaks…nej tak!
    …til gengæld har jeg noget udemærket linoile, som du må få til smørelse af træbenet,
    nu skægget er ordnet….:)

  2. Annebeth siger:

    Og jeg er nysgerrig efter at vide hvad I gør med ulden. Jeg håber der kommer en post om det!

  3. Eva siger:

    Pandekager med brombærsyltetøj…
    Så er alt godt. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.