Vinhuset Kvist & Vitus, nu med åbningstid

Hidtil har vi haft et temmelig begrænset salg fra Vinhuset til private. Kun fra standen på årets 3 madmarkeder samt efter forespørgsel på mail, sidstnævnte forholdsvis sjældent fordi det er besværligt. Ellers går flaskerne afsted til nogle udvalgte restauranter, til koncerterne i Odder Little Culture Club og naturligvis over bardisken til vores arrangementer her på gården.

Der er i nogen tid blevet arbejdet på en ny webbutik til drikkevarerne, og før eller siden lykkes det nok udbyderen at få den færdig, så privathandlen til hele landet bliver nemmere.

Og det var egentlig planen for afsætningen, indtil områdets turistsamarbejde gjorde opmærksom på, at det ville være en gevinst for egnen og dens gæster med blot en lille begrænset åbningstid og salg direkte fra gården.

Så det har vi tænkt over og besluttet at gøre – holde døren til vinhuset åben hver fredag kl. 16-18 henover sommerhalvåret, så enhver kan komme ind forbi og købe øl, vin, cider, gin og eau de vie direkte fra produktionen. Forlagets bøger får også en plads, så kom og find en fin gave til et fint menneske, en flaske æblebobler til fejring, rødvin til weekendens gæster, gin til din tonic eller et par flasker ordentlig øl i udvalg.

De seneste dage er gået med klargøring af lokalet, og snart skal der fyldes ind i reolen. Du er hjerteligt velkommen til at dukke op og lade dig begejstre. Første åbningsdag er fredag d. 19. april kl. 16-18.

Vi glæder os til den korte men hyggelige åbningstid
Søren & Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.