I forgårs, sidst på dagen, ankom to nye dyr til gården – uldgrisene Bolette
og Jytte.
Navnene havde de med, og de har haft dem siden fødslen.
Det var ikke fordi, vi manglede grise, men grisene manglede et hjem.
De var blevet fjernet, fordi forholdene omkring dem ikke var i orden, og de har siden været i karantæne og til samtidig opfedning et godt, men midlertidigt, sted.
Damerne er kuldsøskende, 4 år gamle, og har altid levet sammen, derfor skulle de også genplaceres sammen, og det er ikke nemt, fordi de begge er størrelsen noget over nips.
Jeg har faktisk aldrig set uldgrise så store som de her, og med ærefrygt trådte vi et skridt tilbage, da de stormede ud af deres køretøj.
For i forgårs var karantæneperioden overstået, og de veterinære tilsyn afsluttet, så Bolette og Jytte kunne komme videre i tilværelsen – og få en ny.
De skal ikke noget på gården udover at være her.
I modsætning til os
Lone