Kokassetænkning

Som afveksling til det virkelighedsfjerne (sådan da) arbejde med at skrive på romanen “Den sidste humanist”, trækker jeg i kedeldragten, går over hønsetunnellen, gennem fårenes indhegning og ind i kreaturernes. Med to spande og en greb.

Også et godt greb om den, for til de to kviers tilbagevendende undring er der ingen æbler eller andet spiseligt i spandene. De er tomme ved ankomsten, og undringen ser ud til at tiltage, når de ved afgang er halvfyldte med kokasser.

Meget mere end halvfyldte går ikke an, selvom grådigheden sidder på den ene skulder og mener, at den anden sagtens kan bære én til. Bare én kokasse til. Tænk hvad der er af mulighed for plantevækst i sådan en stak omsat græs og siv.

Spandene bliver tømt i drivhuset, hvor jorden dyrkes tæt og giver så meget i løbet af en sæson. Det er gødning fra hønsehuset, der fordeles som udgangspunkt, men kokasserne bidrager med anden struktur, andre mikroorganismer og regnorme. Når solen skinner, kan det nemt blive til flere ture. I regnvejr giver det mere mening at skrive.

Forleden dag kom viben. Den havde nogle flere med, 5-6 fugle var der, som fløj over græsmarken og sagde den lyd, alle bør høre.

Vi håber sådan, at nogle viber vil slå sig ned her
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

5 svar til Kokassetænkning

  1. Pingback: Kokassetænkning — Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. majio siger:

    Ih, tak, Lone! jeg må simpelthen ned fra denne 3. sal i beton….og finde et stykke jord…

  3. Marianne M siger:

    Åh ja, viben. Det er alt for længe siden, vi har hørt den, og hvert år lytter jeg længselsfuldt efter den velkendte lyd fra barndommen.
    Jeg ønsker for jer at vibernes korte overflyvning var et rekogniceringstogt, der munder ud i mere permanent sommerophold.
    Sådan en sommerdag med sol og lyden af svirrende fluer og vibens karakteristiske sang, – tak for det billede og den erindring.
    Det er altid berigende at læse dine og Sørøverens skriverier

  4. Hans Sattrup - Keld Nielsen siger:

    Kære Lone. Først tak for Jeres daglige skriverier der er fantastisk livsbekræftende – og garanteret flytter holdninger den rigtige vej. Jeg husker at du en gang skrev at jeres høns får hvedekorn som bund om morgenen og ellers selv må finde maden. Vi har 15 høns der futter rundt på ca. 1500 m2 og skulle jo sagtens kunne blive mætte. Men hvor meget hvedekorn cirka? Kan man sige noget om det? Mange glade hønsehilsener. Hans og Keld Møn.

    tir. 12. mar. 2019 08.13 skrev Beretninger fra et autentisk landbrug :

    > Lone Landmand posted: ” Som afveksling til det virkelighedsfjerne (sådan > da) arbejde med at skrive på romanen “Den sidste humanist”, trækker jeg i > kedeldragten, går over hønsetunnellen, gennem fårenes indhegning og ind i > kreaturernes. Med to spande og en greb. Også et god” >

    • Lone Landmand siger:

      Kære Hans & Keld

      Tak for de varmende ord!

      Det er et vanskeligt spørgsmål at svare præcist på… her ihvertfald. Jeg vil tro, at de får omtrent en håndfuld korn. En lille én om sommeren, en lidt større når jorden er hård af frost, og kulden giver dem brug for mere energi. Korn vækker altid begejstring, men hvis jeres høns er rolige og ikke virker opsøgende efter en dag i haven (måske har I også nogle grøntsagsrester m.m.) er de sikkert mætte og behøver ikke meget. Udover lidt muslingeskaller, men dem har I nok i nærheden der på Møn.

      Alt godt til jer og hønsene
      Lone

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.