Årets læggekartofler

Måske er det den smukkeste morgen i hundrede år, hvem ved. Der er i hvert fald sjældent fint februarsolskin og blå himmel.

Inden weekenden kom årets leverance af læggekartofler – en af de helt store begivenheder her langt ude på landet.

Der er to sorter, vi begejstret holder fast i, Ditta og Alouette. Den første er alletiders fine salat- og spisekartoffel, den anden er fremragende til bagning, mos og vodka. Desuden er Alouette usædvanlig ved at vokse videre, selv efter skimlen ankommer.
Det er umådeligt vigtigt, når man dyrker kartofler uden brug af sprøjtegifte.

Hvert år afprøver vi også nogle få andre sorter, men det er hverken systematisk eller gennemført, for med de udsving i nedbør og tørkeforhold, som optrappede klimaforandringer giver, kan et dyrkningsresultat dårligt overføres til året efter.

Først og fremmest vælger vi sorter efter smag! Der er ikke noget ved at have en udbytterig, tidlig kartoffel, som er ligegyldig i smag. Dernæst vælger vi efter modstandskraften mod sygdomme. Der er spændende nye sorter på vej – sorter som uanfægtet gror videre, når de gamle sorter bukker under for sommerskimlen. Udbytte er ikke en særlig interessant parameter på dette sted, hvornår har man sidst hørt om en læggekartoffel, der ikke gav mindst 5-6 nye kartofler?

I 2019 prøver ved med Annabelle, Milva og Anouk. I lørdags blev de lagt til forspiring i drivhuset.

Så venter vi bare på forår
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.