Årets første lam

I mandags blev årets første lam født. Og det er stort, ikke bare at det er årets første, men med to moderfår i alt er der megen opmærksomhed på den enkelte.

Krølle, som det ene får hedder, kom ikke hen til høbunken for at spise, men lå i ly og stønnede. Af og til stak et par mørke klove og nogle næsebor ud, og da veerne tog til, kunne lammet hjælpes forsigtigt.

Vejret i begyndelsen af februar er ikke det mest imødekommende, og fårenes indhegning er ikke rævesikker, så det blev besluttet at hente kreaturvognen og køre barselsholdet ind til en halmforet plads i stalden.

Hidtil har Krølledyret kun fået lam, som var kortvarigt levedygtige, og vi havde mistet modet på at blive ved med at lade hende få lam, hun opgav i løbet af ingen tid. Selvom de kunne leve nogle uger eller en måned i vores varetægt, gik det før eller siden galt. Men man kan heller ikke lade være med at prøve, når der ligger et lille forladt dyr. Så Krølle stod og blafrede på slagtelisten.

Mandag morgen overraskede fåret ved at føde et robust, velskabt lam, som hun kastede sig moderkærligt over, og da afkommet var slikket rent og nogenlunde tørt, kom fyren på benene og fandt den evige kilde til vækst.

Det lille lam er kulsort, og snart skal du se et billede, men indtil videre må du nøjes med et fra sidste år – af Sorteper og Hest.

Med februarglæde
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til Årets første lam

  1. Pingback: Årets første lam — Beretninger fra et autentisk landbrug – PerchSpective

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.