Om at fuldføre

For nogle få år siden skrev jeg om en helt særlig person, der betyder meget for mig. Lige siden han var en lille purk (der kendte jeg ham desværre ikke) har han ønsket at blive politibetjent. Sidst jeg skrev, havde han lige været til den første optagelsesprøve og var blevet bedt om at få noget erhvervserfaring, nok mest for at modne lidt mere inden uddannelsen, hvor man efter ret kort tid kastes ud i politiarbejdet på gaden. Han tog udfordringen op og trådte ud på den tyndeste is, han kunne finde. Han tog arbejde på en døgninstitution/et bosted for svært mentalt og fysisk handicappede børn og unge. Selvsagt noget grænseoverskridende at stå med ansvaret for mennesker, der har brug for hjælp til alt, ikke mindst til et bare nogenlunde værdigt liv.
Jeg tror aldrig, jeg har set nogen vokse så hurtigt med en opgave, og det endda uden at påtage sig nogen form for kynisme. Det var fantastisk at mærke den omsorg, han havde for mennesker, der i vores samfund ikke ligefrem bader i anerkendelse.
Efter godt et år kunne lederen på stedet ikke gøre andet, dog noget vrangvilligt da hun meget nødig ville af med Mikkel, end at give ham de allerbedste ord med på vejen, og en åben dør hvis vejen skulle føre tilbage. Det gjorde den ikke!

I går havde jeg den fornøjelse at stå sammen med en meget lille udvalgt skare bestående af Lone Landmand og Mikkels dejlige kæreste, Liv, og med egne øjne se den lille purk nå sit mål, og få overrakt sit uddannelsesdiplom af rigspolitichefen og et håndtryk af justitsminister Søren babber papper Pabe Poulsen.
Langt fra lille og kun med en snert af purk tilbage, men med et smil i øjnene der vidner om et helt særligt fordomsfrit, omsorgsfuldt og meget dedikeret sind, der kommer til at gavne politikorpset, og de mennesker han kommer til at arbejde for. Også dem hvis kompas trænger til lidt justering, og dem der skal have læst lovteksten højt og tydeligt. Skal jeg snuppes med favnen fuld af Kæmpeeskimoer efter et rambuktyveri mod en iskiosk, i en get away 2CV på et par hjul i svingene, så skal det være af én med det sind!

Pas på dig selv derude Mikkel og lad for guds og alles skyld ikke en kold og kynisk verden ændre dig! Du er noget helt særligt, som du er!

Søren Sørøver – med fugtig klap for øjet

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

7 svar til Om at fuldføre

  1. Anne Folehave siger:

    Kæmpe tillykke til Mikkel, han har så meget god og kærlig udstråling, han kan kun blive en gevinst for Politi Etaten. For dem på gader og stræder, som kommer i kontakt med Mikkel, kan det kun blive et respektfuldt møde. Jeg håber for dig, at du får en god ansættelse, blandt anstændige kolleger .

  2. Kirsten Jensen siger:

    Der er brug for mange flere af hans slags!!! Stort TILLYKKE til ham og alle hans nære og kære.

  3. majio siger:

    ja, det er en dejlig historie, sørøver, tak for den!

  4. Janne siger:

    Hjertelig TILLYKKE Mikkel

  5. Selv om jeg ikke er så lykkelig for politibetjente – jeg ved ikke hvorfor, selv om jeg faktisk er pænt lovlydig, så får jeg akut dårlig samvittighed i størrelse XXL når jeg ser én af slagsen – bliver jeg nødt til at ønske tillykke med dette eksemplar. Det ville være en fornøjelse at få nappet cykelklemmerne af ham. TILLYKKE.

  6. Helle siger:

    Hjerteligt tillykke med den unge mand med det flotte skæg. Jeg ville spørge, om han havde nået sit mål, men vidste ikke, om det måske var for personligt, så det var fint at få denne opdatering. Man har jo trods alt følgt jer og jeres – ihvertfald nogen af dem – afkom gennem de sidste mange år.

  7. Pia Sofie Lotus Sommer siger:

    Tillyke med det, den udfordrende, snirklede vej er i min verden ofte den mest udviklende på mange mange måder, godt gået, verden har brug for empatiske og kærlige mennesker.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.