Forberedelse

I dag skal der forberedes til de kommende dage. Først og fremmest til foredraget i morgen.

Der har været lidt forskellige forslag til starttidspunktet på Skanderborg bibliotek, men det rigtige – og der vi begynder – er kl. 19.

Så forberedelse, forberedelse, forberedelse er en del af programmet, og dernæst skal der gøres klar til Sørøverbror og svigerindes indflytning og overtagelse af de daglige opgaver; pasning af gårdens dyr, nulring af hundeører osv.

Efter foredraget fortsætter vi til København for at fejre yngste søns afslutning af uddannelse, og den slags skal også forberedes – med bagning af kransekage plus det løse.

Men først morgengåtur
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.