Frø – kimen til drømme og håb

Er forventningens glæde årstidsbestemt? Drømmene og de optimistiske håb?

Her er de. Der er så mange handlinger, overvejelser og planer, som følger årets gang – en del følger især jordens temperatur, fugtighed og mikrobernes aktivitet.

Dyrkningssæsonen styrer alt andet, og alt andet indrettes efter den. Og ja, vel kan man så efterårsafgrøder i sparsomt omfang, men det er bare noget andet at stå i termokedeldragt, ulovlig hovedbeklædning, snesko og rudolftud, mens man hakker porrer op med kædesaven.

Dybfølt dyrkningsglæde hører den tiltagende dagslængde til, og det er nu, man skal begynde den mentale gymnastik, som træner én i at abstrahere fra isblomsterne på ruden, mens man slæber urtepotter, såjord, og læggekartofler ind i huset.

En del af den opbyggelige tankevirksomhed og tiltagende tro på fremtiden skal findes i den flossede brune kuvert, som indeholder resterne af sidste års frøposer. Alt begynder med en gennemgang af det ubrugte, for (også) frø er dyre, så ingen må gå tabt.

Dernæst kommer den lille tilskuerplads på de yderste bænkerækker i himlen – årets frøindkøb. En påmindelse om internettets berettigelse og gode sider. For selv her, langt ude på landet, kan man se og udvælge sorter fra et væld af muligheder.
Det er (de fleste år) bedst at vælge frø fra planter, som er dyrket i et nogenlunde lignende klima, man selv agter at dyrke i, og her på stedet er det også nødvendigt, at disse frø er økologiske som minimum. Hvert år kontrolles alle relevante indkøb til gården, og det er vi meget tilfredse med, for det vidner om, at dele af Fødevareministeriet fungerer.

Kan det gøre så meget med et lille frø fra eller til? Ja, det kan det. Kiloprisen på grøntsags- og blomsterfrø er rimelig høj, et kålfrø koster typisk 50 øre, et agurkefrø kan løbe op i 5 kr. Lad os bare sige, at 40 g frø koster 35 kr. Ifølge matematiklærer Fru Sonja Söderblom er det en kilopris på 875 kr. Med andre ord er frø til havedyrkere en højværdiafgrøde, og højværdiafgrøder passes der ekstra godt på, herunder med sprøjtegifte.

Når planten har fået og optaget giftstofferne, findes de i alle dele. Præcis ligesom rester af sprøjtegifte findes i kartofler, selvom kun bladene over jorden er sprøjtet.

Det gør ikke så meget, tænker du måske, jeg er vant til at spise almindeligt dansk brød, spanske jordbær, kødprodukter fra danske husdyr opfedet på sprøjtet korn, raps og GMO-soja, drikke te, verdensvine og dansk grundvand fra udvalgte boringer.

Og ja, den er svær at slå, men så betænk da i stedet de dyrkningsområder som grøntsags- og blomsterfrø skabes i, for det betyder alverden om højværdiafgrøderne bliver til med brug af insekt- svampe- og ukrudtsgifte, eller de dyrkes uden.

Selv med en smule manglende fokus i matematiktimerne står det klart, at udvalget af konventionelle (og billigere) frø er langt større end udvalget af økologisk dyrkede frø, men der er indtil flere fine webbutikker, som har alt, hvad man kan ønske sig, og det må strengt taget være nok.

Når du kigger efter sæsonens frø, så husk også at anskaffe nogle (mange) af de gamle sorter, som ikke er forædlet bort fra bitterstoffer, smag og andet værdifuldt. Gamle sorter af gulerødder, kål, salat, pastinakker, græskar, tomater osv. kan ikke købes i et supermarked – kun dyrkes.

Og du kan selv!
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til Frø – kimen til drømme og håb

  1. Lena Panholm siger:

    Kan I anbefale planteskoler og/eller netbutikker, som har økofrø og gamle sorter ? Jeg synes, at det er svært at finde derude 🙂

Der er lukket for kommentarer.