Vinteralmindeligheder

Vinteren rummer de sædvanlige ting – frosttørt hår, mus i køkkenet og 15 °C som gennemsnitstemperatur. Indendørs.

Men der er friske grøntsager i køkkenhaven, de omtrent 100 høns lægger et par æg hveranden dag og efterårets æbler er en del af hver morgens mad. Der er med andre ord tale om luksus i en klasse, som ikke har den store bevågenhed, men som ikke desto mindre er forbundet med en sær kølig lykkefornemmelse, der rammer helt ind forbi Sørøverens stoppede pandehuler.

Træ er lagt i brændeovnen, og jeg har fundet håndledvarmerne frem, fordi dothandsker ikke giver tilstrækkelig nøjagtighed i skrivearbejdet. En roman, om alt går vel, er på vej, og nu hvor omtrent 140 sider er nået, er det for vanskeligt at holde styr på noteshæftet, så skrivningen er overført til tastaturet.

Der er varm kaffe i kruset, en klæbrig hund på fødderne og en anden hund der dutter sig til opmærksomhed med sin store, sorte lakridssnude. Skrivearbejde er meget kedeligt for alle andre, men liv og mennesker opstår af det store intet, og jeg synes faktisk, at selskabet er foruroligende fint.

Også i fortællingen
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

4 svar til Vinteralmindeligheder

  1. Helle siger:

    Det lyder som en dejlig temperatur, hvis man er en mus. ; -)

  2. ilsearanti siger:

    Også jeg nyder livet, naturen, hverdagen med hund og kat og at skrive … dog med lidt højere temperatur, som jeg glæder mig over kommer fra vedvarende energi her i mit lille hus på Samsø. God og fornøjelig skrivelyst!

  3. Jeg har også en mus i køkkenet. Nu har jeg rekvireret en musevenlig fælde på internettet. Der står at man skal sætte musen ud en km fra hjemmet. Det tror jeg gerne.

  4. Susanne siger:

    I har det godt:-) Det har jeg også. Vi er heldige:-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.