Spørgsmål til livet

Af og til dukker mails op; fra elever rundt i landet, fra forskellige skoler/uddannelser, niveauer og sammenhænge. Der skal skrives opgaver, og når emnerne er landbrug, husdyr, kød, klima m.m. påtænkes denne indbakke med vedkommende spørgsmål.

De prioriteres altid og besvares efter bedste evne – de unge er fremtiden, og fremtiden er deres.

En opgavebesvarelse kan sagtens tage en formiddag, og i dag spurgte Sørøveren, om jeg ikke bare kunne lave en FAQ-side at henvise til. Det ville unægteligt være nemmere, men ikke fyldestgørende for der er altid forskellige vinkler, udgangspunkter og kontekster. Ikke desto mindre er der også noget som går igen – nogle spørgsmål som tydeligvis har almen interesse, og derfor tænkte jeg, at det måske er fint nok med et indlæg, som rummer nogle af emnerne, for måske er det også noget, du tænker over.

Derfor får du her udvalgte elevspørgsmål og svar, samt nogle tilføjelser hist og pist. Det giver sikkert anledning til flere spørgsmål, men jeg kan lige så godt indledningsvist skrive, at det ikke er en åbning for flere spørgsmål – Sørøveren er (igen) i gang med at bygge køkken om, og jeg er opslugt af at skrive på en roman. Kun livsnødvendige spørgsmål bliver besvaret.

Hvad er din personlige holdning til kød?

I Danmark er vi nogle af de rigeste mennesker i verden, vi er også et af de mest kødspisende folkefærd, og størstedelen af dette kødforbrug kommer fra intensive konventionelle husdyrssystemer med lav grad af dyrevelfærd, højt antibiotikaforbrug og elendig kødkvalitet. Den slags kød er en dårlig idé – dårlig for dyrene, for naturen og for de mennesker som spiser kødet.
Hvis dyr lever, så deres behov og adfærd tilgodeses, og de aflives skånsomt uden stresspåvirkning, synes jeg, at det er i orden at spise kød. Personligt spiser jeg ikke dyr, uanset størrelse – hverken rejer eller elefanter.

Hvor stor en del tror du, at kød fylder i andre menneskers liv?

For de fleste her i landet er kød som nævnt en væsentlig del af dagskosten. Alene i sprogbruget kan det ses – når nogen spørger, hvad der er til aftensmad, er svaret typisk frikadeller, kødsovs, bøf, fisk o.s.v. det er sjældent hørt, at nogen skal have kartofler, gulerødder og ærter med koteletter som tilbehør. Kød nævnes som udgangspunktet og resten er tilbehør. Der er tegn på, at dette bevæger sig – især i byerne og især blandt nogle grupper, ikke mindst de unge – ændringen går i retning af dage uden kød. Flere grøntsager og mindre kød generelt.

Hvordan er dit landbrug anderledes end hvad man normalt ser?

Dette landbrug er ændret fra at være et gennemsnitligt (størrelsesmæssigt og med hensyn til dyrehold; svin og planteavl; korn,) konventionelt landbrug til at være en gård, hvor der på ca. 1/10 af jorden høstes afgrøder, og de 9/10 af jorden er udlagt til natur. Det vil sige, at jorden ikke vendes rundt og ligger åben (bortset fra i køkkenhaven), men at der året rundt er plantevækst – græs, urter, træer, buske m.m. Det kan lade sig gøre økonomisk, fordi her dyrkes råvarer, bl.a. æbler, druer og grøntsager, som vi selv forarbejder og dermed skaber en stor værditilvækst på.
Vi har mange forskellige slags dyr – 22 ænder, 4 gæs, 2 kaniner, 2 geder, 100 høns, 5 får, 5 mufloner, 4 grise, 3 kreaturer, mange bier, 1 (vild)kat og 2 hunde. Der er ikke ret mange af hver type, fordi det er vigtigt, at dyrene lever ude på jorden, så de kan få deres behov opfyldt, og det er mindst ligeså vigtigt, at der er god plads; altså en harmoni mellem jordens areal og antallet af dyr. De mange forskellige husdyr er med til at skabe grobund for et varieret plante- og insektliv og således bidrager dyrene også til at øge biodiversiteten på gården og i den omgivende natur. Landbruget er desuden økologisk.

Hvorfor har du valgt en anden form for landbrug?

Min nærmeste familie har ikke nogen baggrund i landbruget, så jeg havde ingen erfaringer at trække på, men blev oplært og uddannet i det konventionelle landbrug – den form som har været fremherskende i ca. 70 år nu, hvor dyrkningen af afgrøder er baseret på kunstigt fremstillede kemiske stoffer – sprøjtegifte og kunstgødning.
I løbet af nogle år som selvstændig landmand blev jeg mere og mere bekymret for konsekvenserne af at fremstille mad til både husdyr og mennesker på basis af gift. Jeg lærte husdyrene bedre at kende, blev klogere, og kunne se, at deres naturlige behov ikke kunne opfyldes i de intensive staldsystemer. Desuden var jeg foruroliget over udviklingen i retning af større enheder, hvor dyrenes individualitet går tabt, og det massive forbrug af antibiotika for at holde dyrene gående i systemerne. Jeg var og er stadig glad for at være landmand, fordi det er så meningsfuldt at arbejde tæt på jord, planter og dyr, men jeg var nødt til at gøre det anderledes, og derfor blev landbruget ændret over en årrække.
Den helt afgørende forskel er, at i økologisk landbrug bruges ikke risikable giftstoffer (med nogle få undtagelser bl.a. kobber (EU), som vi ikke anvender her). I almindeligt landbrug bruges store mængder gift/pesticider/plantebeskyttelse hvert år. Giften blandes med vand i en stor tank, og så kan landmanden trække tanken efter en traktor, mens en motor pumper giften ud gennem en meget lang stang med små huller. På den måde fordeles giften over både ukrudtet, de planter dyr og mennesker skal spise og over jorden. Noget af giften bliver i luften, vi indånder, og noget af giften siver ned gennem jorden og ender i det vand, vi skal drikke. Når regnvandet løber væk fra markerne, kommer der også rester af gift i åer, søer og videre ud i havet.
Når man sprøjter giftstofferne på ukrudtet, eller på de små insekter der spiser afgrøderne på marken, så virker giften ved at ødelægge planternes eller dyrenes styresystemer, og de dør af det. Planter, dyr og mennesker er opbygget af de samme ganske små grundsten. Derfor kan de giftstoffer, der forstyrrer eller ødelægger de vigtige systemer i planter og dyr, også skade de systemer, der styrer et menneskes krop. Det er meget vigtigt for både dig, der lever nu, og for de kommende generationer, at vi ændrer vores landbrug til en form, der bruger mindre gift.

Hvorfor har du valgt selv at opdrætte dyr? Global opvarmning bliver også forværret af kødproduktionen, men den deltager I fortsat i, hvordan har du det med det, og er det noget, du tænker over

Her på gården indgår dyrene som en vigtig del af livet – de er afgørende for jordens frugtbarhed og det samspil, vi har med dyrkning af grøntsager m.m. For eksempel er hønsene vores vigtigste hjælpere i æbleplantagen – de spiser nedfaldsæbler med sygdomme og skadedyr. At de også lægger fantastisk gode æg på baggrund af den naturlige kost er en ekstra gevinst. Tilsvarende hjælper grisene os med at gøre jordstykker klar til dyrkning af kartofler. De spiser alle rødder og flerårigt ukrudt, gøder jorden og roder den rundt – derefter kan vi lægge kartofler. Vi har mange forskellige dyr på gården – det gør den levende og smitter af på omgivelserne, så der kommer endnu flere vilde planter og dyr – øget biodiversitet kaldes det. Vi opdrætter ikke dyr til andre, dels af klimahensyn og dels af den grund at for at sælge kød skal dyrene transporteres til et slagteri og dyrlægekontrolleres. Den stresspåvirkning vil vi ikke udsætte dem for, og derfor sælger vi ikke dyr. Men når vi har mindst to af hver, så får de ofte afkom i foråret, og det er en vigtig del af livet, at dyrene udlever deres behov for seksualadfærd, pardannelse og yngelpleje. Det er ikke godt for en gård, hvis der er for mange dyr i forhold til jorden – og heller ikke godt for dyrene. Når afkommet bliver voksent, slagter vi selv dyr så skånsomt som muligt (som Søren spiser), og på den måde indgår de i selvforsyningen.

Ja, jeg tænker dagligt over måden, vi har indrettet/indretter vores landbrug på, og intet er fri for overvejelser. Vi ændrer, retter til, forsøger at blive klogere og gøre tingene en smule bedre konstant. Det slutter ikke, så længe vi er her.
Dyrene på gården fodres ikke intensivt med kraftfoder – de spiser som udgangspunkt græs og urter i foldene og så suppleres de med noget økologisk dansk korn. Udledningen af drivhusgasser er nært forbundet med både fodersammensætningen og mængden, dyrene spiser, også derfor har vi valgt at have husdyr af gamle nøjsomme racer. Det er vigtigt at holde sig for øje, at vi mennesker ikke kan give køerne eller de andre husdyr skylden for klimaforandringerne – det er ikke dem, der køber ny elektronik, pumper olie og gas op af undergrunden og flyver konstant, og det er slet ikke dem, der har noget ønske om at indgå i en masseproduktion under kummerlige forhold.

Hvad er der anderledes ved dine dyr i forhold til dem i industrialiseret kødproduktion?

I industriel kødproduktion går husdyrene ekstremt tæt og indendørs i lukkede bygninger – de er påvirkede af mangel på plads, af deres egen afføring og dårlig luft i omgivelserne. Det stresser dyrene, og de udvikler sygdomme, som ofte skal behandles med antibiotika. Når man bruger meget antibiotika, udvikler de sygdomsfremkaldende bakterier resistens – altså modstandskraft – overfor medicinen. Det betyder, at den kommer til at virke dårligt i fremtiden – og det er uanset om den skal helbrede en gris, en kylling eller et menneske. Når vores dyr går udendørs med god plads og omgivelser, der gør, at de kan få opfyldt deres behov for at mudderbade, rode, sove i solen o.s.v. så trives de godt, og bliver sjældent syge. De har et godt liv, og det er en væsentlig forskel fra dyrene i den industrielle kødproduktion.
I den industrielle husdyrproduktion fodres dyrene med energirigt foder lavet af korn, GMO-soja, raps og forskellige affaldsprodukter fra fødevareindustrien. Det gælder både for køer, grise, høns, kyllinger og opdrætslaks/fisk. De vokser ekstremt hurtigt på de færdige foderblandinger, men udvikler ikke sundt kød/fedt, når de mangler grønne planter i kosten. Desuden kan det strukturløse foder give mave-tarmproblemer m.m. Her på gården finder og græsser dyrene deres egen mad det meste af året og derudover suppleres de med dansk økologisk korn og hø/ensilage (også fra gården).

Hvordan bliver verdenen og miljøet påvirket af kødindustrien?

Kødindustrien påvirker verden på mange måder: Som nævnt i forhold til udvikling af antibiotikaresistente bakterier – altså bakterier som kan gøre os mennesker syge, uden at vi kan helbredes. Kødindustrien giver os billigt kød, mange mennesker har råd til at betale. Med kødet følger mættet fedt (fordi husdyrene ikke spiser friskt grønt græs, kløver m.m.) og det giver menneskene hjertekar-sygdomme, diabetes og andre problemer, som koster milliarder at behandle med medicin. Der skal dyrkes meget foder til de ca. 70 milliarder husdyr, der opdrættes og slagtes hvert år, og for at få foder nok ryddes regnskov bl.a. i Sydamerika. Når regnskoven fældes øges tempoet i klimaforandringerne – kloden bliver varmere, ørken kan brede sig, og det bliver mere vanskeligt at dyrke mad forskellige steder på kloden – på grund af tørke nogle steder og på grund af oversvømmelser andre steder. Når der skal dyrkes meget foder til kødindustrien, foregår det med stort forbrug af sprøjtegifte, og som tidligere nævnt påvirker giftstofferne vores helbred, vores drikkevand og vores natur på en bekymrende måde. Alle de foderafgrøder skal desuden have gødning, og der spredes store mængder svinegylle og kunstgødning over den danske jord. Begge dele forurener søer, åer, fjorde, havet og grundvandet. Jorden forarmes og bliver fattig på muld og struktur med tiden, når man gøder med kunstgødning. Desuden er der den direkte klimapåvirkning fra husdyrene selv, fra fremstillingen af kunstgødningen og sprøjtegiftene til deres foder, fra slagtningerne og forarbejdningerne og fra transporterne både af kød, fodermidler og gødning/kemi kloden rundt.

Mener du, at det er vigtigt at have fokus på dyrevelfærd, miljø og kød, og hvorfor?

Svaret giver vist sig selv af ovenstående – jorden, dyrene og vi mennesker kan ikke i længden tåle den nuværende form for kødproduktion. Vi er i fuld gang med at ødelægge vores livsgrundlag. Desuden kan vi som mennesker ikke være bekendt at behandle levende væsner så dårligt.

Oplever du at dyr tydeligt bliver påvirket af deres omgivelser?

Absolut – det er indlysende, når man er sammen med dyr til daglig. Både gode såvel som elendige omgivelser reagerer dyr på.

Hvad kan man selv gøre for ikke at være en del af skadelig kødproduktion?

Først og fremmest kan man undlade at købe kød, mælk, smør, ost, æg m.m. fra industrielt husdyrhold. Både mælk og æg kommer fra dyr, der også ender i kødproduktion, så det er ikke kun kød i bakker, det handler om. Dernæst er der hele den usynlige fødevareproduktion, som baserer sig på industrielt husdyrhold. Der er f.eks. udtræk af grisehud i det meste vingummi, og i en lang række færdigvarer, pålæg, brød, kager, chokolade, vin, is m.m. indgår også produkter fra den intensive husdyrproduktion – det står bare ikke tydeligt skrevet på emballagen, men gemmes bag E-numre og svære kemiske betegnelser.

Hvad mener du om global opvarmning? (Skal der gøres noget ved?, hvad skal der gøres?, gør du noget? osv.)

Det er godt 30 år siden, forskere gjorde verdenssamfundet opmærksomt på, at klodens klima var under forandring til det varmere og mere ustabile, at forandringerne var og er menneskeskabte, og at det var og er nødvendigt at ændre adfærd. Siden da er det desværre kun blevet værre, og der har ikke været reel politisk vilje til at imødegå forandringerne. Det er simpelthen ikke populært at bremse væksten og skrue ned for forbruget. Folk vil gerne købe en masse nyt hele tiden, afsavn kniber det mere med.
Her, hvor vi lever så tæt på jord, planter og dyr, har forandringerne været meget tydelige og hastigt fremadskridende de seneste 7-8 år. Jorden bliver mere vandlidende, dyrenes cyklus flytter sig og vi er nødt til at tilpasse vores dyrkning de nye forhold.
Jeg tror ikke længere, at udviklingen kan vendes, men det er stadig helt afgørende at ændre adfærd for dog at mindske den risikable påvirkning. Der er mange tiltag at gribe fat i, men de fleste kræver vilje fra den enkelte – menneskemassen består af enkelte individer. Vi skal købe meget mindre og genbruge/reparere mere. Og det er over hele linjen – IPhones, tøj, sko, møbler, elektronik af alle slags, biler osv. Vi skal holde op med at flyve som noget helt selvfølgeligt – det burde være langt dyrere end at køre i tog, men er det ikke. Vi skal spise mindre kød. Meget mindre. Vi bør udtage landbrugsjord og plante skov igen, fordi træer optager CO2. Det er ikke længere nok, at vi reducerer udledningen af CO2 og andre klimagasser, vi skal også nedbringe mængden i atmosfæren for at genvinde stabiliteten.

I forhold til at begrænse egen klimapåvirkning; jeg har fløjet kortere ture 4 gange i mit (efterhånden lange) liv, men har ikke tænkt mig at gøre det igen – det er et billigt sted at pudse glorien, for jeg bryder mig ikke om at flyve.
Når det kan lade sig gøre, tager jeg offentlige transportmidler. Tøj tørres udendørs det meste af året, vi bruger ikke tørretumbler, jeg spiser ikke kød, vi sparer på energien, har droppet oliefyret, køber kun strøm fra vindenergi, dyrker det meste af vores mad selv, køber mit tøj i genbrugsforretninger og køber meget sjældent noget i det hele taget, med mindre det virkelig er nødvendigt til gården eller huset. Jeg planter skov i landbrugsjorden, nye træer hvert år, og de øvrige arealer holdes dækket af planter, som binder kvælstof, CO2 osv. Vi køber oftest ind tættest muligt på – i den lokale Brugs. Dels for at spare kørsel og dels for at støtte og fastholde dagligvarebutikkens eksistens, så andre i lokalsamfundet heller ikke skal køre langt. På øvrige køreture samles opgaver, så vi skal afsted færrest muligt gange.
Der er ting, jeg gør, selvom jeg ved, de belaster klimaet – jeg køber kaffebønner, chokolade og mælk for eksempel. Vi har indtil videre en dieselbil, men håber at få råd til en el-bil i løbet af nogle år. Her langt ude på landet er vi nødt til at have en bil, den kollektive trafik er nedlagt, og vi skal kunne levere vores varer rundt omkring, deltage i møder, besøge familie osv.

Hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge antibiotika i svineproduktionen?

Fordelen er, at svineproducenten kan støtte dyrene med medicin og holde en høj tilvækst samt lav dødelighed, fordi grisene skånes for en række sygdomme herunder diarré. Selvom medicinen skal indkøbes og koster i regnskabet, er der god økonomi i at bruge den, så ulempen ved prisen opvejes af de ekstra svin, der kan sælges til opkøberen eller slagteriet.
For det omgivende samfund er der store både økonomiske og menneskelige omkostninger forbundet med antibiotikaforbruget i svineproduktionen.

Hvad kan man gøre for at mindske/stoppe resistens i svineproduktionen?

Det er helt afgørende at give dyrene bedre forhold, fordi de nuværende forhold gør dem syge og behandlingskrævende. Mere plads, bedre luft, mindre stress, rodemateriale eller adgang til jord – for større grise. For de helt små handler det om, at de skal have lov til at die ved deres mor længere tid, så deres mave/tarmsystem bliver modent til fast føde. Det er al for tidligt med den nuværende fravænning, når pattegrisene er 3-4 uger gamle – nogle gange yngre, fordi søerne er avlet til at føde ekstremt mange grise, op til 33 i et kuld, så der skal hele tiden flyttes rundt og fordeles grise. En so har 14 patter og hendes ”overskudsgrise” flyttes til en anden so, hvis egne grise tages fra. For tidligt. Det hele handler om at opnå flest muligt grise pr. årsso, og det gør man ved, at moderdyrene hurtigt gøres drægtige igen, føder igen, bliver insemineret igen osv.
Både i Danmark og EU skal vi arbejde på at give dyrene bedre forhold, så de ikke svækkes og skal behandles med antibiotika. Det kommer til at koste effektivitet og dermed penge, men den stigende antibiotikaresistens koster menneskeliv.

Hvad er MRSA CC398? Er det sundhedsskadeligt for både dyr og mennesker?

MRSA er en forkortelse for Methicillin-resistent Staphylococcus aureus. Mange tror, at det betyder en multiresistent stafylokok, det er ikke helt rigtigt – den er resistent mod de mest almindelige og effektive former for penicillin. Det betyder, at den kan være meget svær at bekæmpe. Normalt er det ikke et problem, men er den smittede svag, kan den være dødbringende. Den, der hedder CC398, er en variant, som kommer fra dyrehold. Den er opstået på grund af det store forbrug af antibiotika i industrielt landbrug ikke kun i Danmark men over det meste af verden.
Her får du en kort opdatering om udviklingen:

•Stafylokokkerne kom oprindeligt fra mennesker, men ændrede sig og slog sig på svin. I den industrielle svineproduktion er dyrene under konstant pres, og det resulterer i sygdomsudbrud af forskellig art. Den voldsomme sygdomsfrekvens behandles med voldsomme antibiotikamængder, og den jævnlige påvirkning med medicin fik bakterierne til at tilpasse sig for at overleve – altså udvikle resistens mod medicinen. De bakterier kaldes nu svine-MRSA eller svineudgaven cc398.

•I 2006 blev man opmærksom på problemet i det danske hospitalsvæsen, fordi det på daværende tidspunkt voksede sig stort i Holland.

•I 2008 blev den første danske patient indlagt med den multiresistente bakterie i kroppen – det var en landbrugsmedhjælper.

•I 2010 fik en svineproducent en harmløs skramme under foden, der gik svine-MRSA-betændelse i såret, og han fik smittet sit nyfødte barn. Barnet fik livstruende lungebetændelse men overlevede. Siden da har hospitalsvæsenet oplevet et stærkt stigende antal infektioner. Den største fare er ved infektioner i blodbanen – altså blodforgiftninger, hvor risikoen for dødelig udgang er 25 – 50 %.

•I 2012 fandt det første dødsfald som følge af svine-MRSA sted i Danmark. Tror vi.

•I 2013 var der yderligere to dødsfald af samme årsag. Ingen af de afdøde havde relation til svineproduktion. Dødsfaldene kom ikke til offentlighedens kendskab.

•I 2014 døde den fjerde (så vidt vides) dansker af svine-MRSA. Dødsfaldet blev offentliggjort omgående.

•Antallet af personer smittet med svine-MRSA er steget fra 12 i 2007 til 1249 konstaterede smittede i år 2016.

Nu er måden at opgøre antallet af smittede danskere ændret, så kun nysmittede registreres, hvorimod mennesker som gensmittes ikke tælles med. Det har fået kurven over smittede til at flade ud, men den er altså ikke retvisende set fra et borgersynspunkt.
https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsovervaagning/m/mrsa-2017

Grise har ikke nogen kendte symptomer eller andre tegn på svækkelse, når de bærer MRSA-cc398, og derfor har landbruget ingen økonomisk interesse haft i at bremse smittens udbredelse.

Således (muligvis) oplyst og opmuntret ønskes du en god aften herfra
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

4 svar til Spørgsmål til livet

  1. Majio siger:

    ….er stadig iigang med at læse…og et spørgsmål dukker op –
    hvordan kan det være I ikke er biodynamiske?
    …jeg véd de ikke er det på Korsmedergaard..(dér er jo nu kun begrænset stalddørsudsalg) men så alligevel i forhold til det, man spiser, er de det (som jeg har forstået), men altså en lille detalje i forhold til at få den officielle mærkning var det, som gjorde, at de ikke er biodynamiske…

  2. Kisser siger:

    Tak 🙂

  3. Susanne siger:

    Meget interessant viden. Tusind tak for at dele 🙂

  4. Anita siger:

    Tusind tak for at give os denne indsigtsfulde Q & A 🙏

Der er lukket for kommentarer.