Snart er det 2019. Nu kun 11 år tilbage før klimaet kan gå i uoprettelig ubalance.

I dagens uhøjtidelige anledning har Far-Søren skrevet et indlæg til dig. Du får det her klemt inde mellem Black Friday, juleaften, det store januarudsalg og vinterens eksotiske rejsetilbud:

Vi er fælles om klimaudfordringen, om den dårlige samvittighed, og om ønsket om at møde det nye år med håb og fortrøstning.
Er det politikerne, der har ansvaret for at tilvejebringe en løsning?
Er det industrien, landbruget, transportsektoren, der skal omstille sig og tilfredsstille vore umættelige behov på en bæredygtig måde?
Eller har vi som mennesker det fulde og endelige ansvar? Vi udgør beboerne på kloden. Vi udpeger politikerne. Vi vælger forbruget.
Her kommer nogle scenarier.

Markedet løser problemet!
Markedet løser alle problemer. Når du flyver, kan du købe aflad og klimakompensation for et ringe beløb. Ordningen kan nemt udvides til at omfatte ethvert forbrug. Så er det problem klaret. Det vil i alt næppe koste enhver af os mere end en tusse om året i et rigt land som Danmark, og et par hundrede kroner pr. verdensborger.
Den geniale løsning bygger på køb af “klimagodt”. En nøjsom bonde har en lille gruppe træer. En klimaagent kommer forbi og tilbyder ham 100 $ mod et løfte om, at han ikke vil fælde træerne og bruge dem som brænde. Ok siger den nøjsomme bonde. Klimaagenten måler op og beregner en CO2 besparelse, som sælges til flyselskabet med procenter til agenten. Næste dag gentager historien sig med en anden agent, og det er nu let for bonden at love ikke at fælde træerne. Efter nogen tid er bonden såvel som agenterne blevet velhavende på handelen med “klimagodt” og kan invitere deres respektive familier på flyrejse til Maldiverne, som både de og deres børn endelig må opleve, før de forsvinder under havet. Bonden, som er en ærlig mand, fælder naturligvis ikke træerne.

Vi løser det teknisk på en smart måde!
Vi gør verden elektrisk og hælder biobrændstof på skibe og fly. Også verdenshavene skal opdyrkes for at skaffe nok biobrændstof.
Men der er langt fra lithium nok til, at alle kan få en elbil. Og fremstillingen af elbilerne og vindmøllerne udleder så meget CO2, at der går mange år, før elbilen får et mindre klimaaftryk end en levetidsforlænget dieselbil. Kan man på de 11 år, der er tilbage, nå at få alle de tekniske løsninger på plads? Og er det muligt samtidig med en klimabelastende omstilling at nå de nødvendige reduktionsmål? Måske en god kur, der slår patienten ihjel.

Der er en DJØF-løsning på alting!
Pisk og gulerod. Nudging og regulering. Afgifter på det slemme. Tilskud til omstilling. Afgifter på rejser, brændstof og kød vil føles tungt i familier uden overskud, medens de velhavende rykker en klasse op, når afgiftsprovenuet omsættes til skattelettelser, rejser og luksusforbrug. Verden bliver endnu mere skæv, hvis Macrons franske model udbredes og følges op af folkelige oprør.

Den gode viljes vej.
Vi har forstået budskabet. Dropper flyrejser. Cykler på arbejde. Spiser vegetarisk. Går i genbrugstøj osv.
Forærer vi de sparede penge til hjælpeorganisationer og til børnebørn, hvor de så bliver brugt til alt det, som vi forsager, vil klimaaftrykket ikke ændres.
Men suppleres den gode vilje med et ustresset liv, kort arbejdsuge og tidlig pensionering, så vil det virke, hvis vel at bemærke alle er med på idéen.

Den liberale, demokratiske løsning.
Den liberale idé er frihed for enhver, så længe det ikke skader andre. Demokrati bygger på lighed.
Vores klimabelastning skader i den grad andre eksisterende og kommende mennesker på kloden. Og klimabelastningen er lige så ulige fordelt som velstanden.
Men vi ved ret nøje, hvor stor den samlede klimabelastning maksimalt bør være, og vi ved, hvor mange mennesker, vi er på kloden. Så giv os hver en klimaration, som vi frit kan disponere over, og regnskaber sideordnet de økonomiske. Så får vi ved samme lejlighed løst problemet med de store uligheder.

Den nemme og bekvemme!
Ingen problemer er så store, at de ikke kan ignoreres.
Vi har det jo meget godt og alle de mange klimabekymringer og løsningsforslag skaber blot utryghed og dårlig stemning. I den sidste ende kommer verden alligevel til at gå sin gang. Nu er der holdt COP møder gennem 24 år, uden at det har ført til reduktion af klimabelastningen.
Vi har udnyttet den klode, som vi arvede. Kommende generationer må også tage udgangspunkt i kloden, som den er, når de overtager den.

Af Søren Knudsen – del af fællesskabet

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til Snart er det 2019. Nu kun 11 år tilbage før klimaet kan gå i uoprettelig ubalance.

  1. Anita siger:

    Tak for det. Hvor er det godt skrevet – og med masser af stof til eftertanke.

  2. Ole Christensen siger:

    Tak for disse meget kloge og væsentlige betragtninger!

  3. Mette siger:

    Klimaration er en super ide. Og der må ikke kunne handles med den.

Der er lukket for kommentarer.