Møde om havet

I dag er der møde om havet, vi skal med, og måske vil du også?

Du får her den officielle invitation:

Havbrugsgruppen og Levende Hav ønsker at sætte fokus på virkningerne af produktionsformen havbrug i åbne bure til søs. Med udgangspunkt i de lokale forhold omkring Horsens Fjord inviteres til en drøftelse af fordele og ulemper ved produktionsformen samt om mulige alternativer.

Vi har inviteret Hedensted Kommune, branchefolk og repræsentanter for grønne organisationer til et debatmøde i Juelsmindehallen lørdag den 3. november med start kl. 14.00. Der er offentlig og gratis adgang til mødet. Korte oplæg, diskussion og besvarelse af spørgsmål fra salen skal gerne give tilhørerne et bedre indblik, så man selv kan gøre sig sin mening klar – og desuden et levende møde.

Levende Hav lægger kl. ca. 13 til i Juelsminde Havn med deres kutter Anton. I tilknytning hertil vil være en plancheudstilling og mulighed for uformelle drøftelser.

Mødet finder sted i Juelsmindehallen, Tofteskovvej 12, 7130 Juelsminde. Adgang fra kl. 13.30.

Havbrugsgruppen ved Horsens Fjord består af repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening i Odder, Horsens og Hedensted, Friluftsrådet Søhøjlandet, Danmarks Sportsfiskerforbund, Horsens Sejlklub, grundejerforeninger ved As Vig, Endelavegruppen samt beboere fra Hjarnø og Snaptun.

Levende Hav arbejder med at genoprette og bevare mangfoldigheden i havets flora og fauna, se mere om
foreningen på: http://www.levendehav.dk

Baggrund: I og lige udenfor Horsens Fjord ligger 5 havbrug, som med deres tilknyttede muslinge- og tangbrug okkuperer op mod 500 hektar. Havbrugene udsætter og opdrætter hvert år langt over 600.000 regnbueørreder. Udledningen herfra har en væsentlig betydning for kystvandets miljøtilstand, der karakteriseres som ringe. Produktionskapaciteten i havbrugene i Hedensted kommune er på mere end 5.000 tons fisk. Afføringen og madspildet fra fiskene ender hver dag i vores vandmiljø. I Hedensted Kommune bor der ca. 3.500 tons mennesker, hvis afføring og madspild vi omhyggeligt opsamler.

Regeringen har planer om en væsentlig udbygning af havbrugssektoren i Kattegat, der heller ikke lever op til kravet om god miljøtilstand.

Måske ses vi!
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

2 svar til Møde om havet

  1. John Hansen siger:

    Det er bare så godt at i holder fokus på problemerne omkring havbrug. Denne skandaløse produktionsform må under ingen omstændigheder udvikle sig til mere end tilfældet er i dag. Havbrugene skulle gerne lukkes allesammen, og produktionen flyttes til landbaserede anlæg, hvis endelig det skal være. 🙂

  2. hellemeldgaard siger:

    Hvorfor er DOF ikke med i havbrugsgruppen?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.