Fattigere

Måske husker du, at Kjeld Hansen udgav et omfattende værk “Det store svigt” for omtrent et års tid siden. Ellers kan du eventuelt genopfriske hukommelsen her:
https://lonelandmand.wordpress.com/2017/10/10/det-store-svigt-omtale-af-kjeld-hansens-nye-bog/

Et af de (mange) væsentlige budskaber var og er, at Miljøstyrelsen overdrev antallet af fredninger i Danmark, og dermed sendte et (i bedste fald) usandt billede af rigets tilstand til EU og FN. For at være en slags Dukse-Danmark ligesom vi er i antikorruptionsvurderinger (undtagen i mange borgeres opfattelse) eller finansiel ordentlighed (bortset fra Danske Bank, Nordea og Finanstilsynet). Men ellers.

Kjeld Hansens imponerende arbejde fulgt op af en kronik fik Miljøministeren (eller hvad han nu var) til at igangsætte en undersøgelse af påstanden om, at de 1843 danske fredninger var løsagtige.

Resultatet er kommet, og dette land er nu 1465 fredninger fattigere. Tilbage resterer 378 fredninger, som lever op til de internationale standarder.

At opskrive naturen har flere formål, blandt andet tager vi os bedre ud i internationale sammenligninger (og det kan der nok være brug for), desuden sender et højt antal af fredninger et positivt budskab om, at Danmark som et af de mest landbrugsintensive lande i verden kan forene den ekstreme udnyttelse af ressourcerne med naturværdier.

Danmark mangler i den grad natur, og den skal genskabes i det fri.

Ikke på et skrivebord
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til Fattigere

  1. Marianne M. siger:

    Tak Lone.
    Man græmmes 😖

  2. Helle siger:

    Og så kunne man starte med ikke at omlægge, hvad er det, ca. 15000 hektar Natura2000 områder til landbrugsjord, som den forhenværende, hvad han nu ellers var minister, satte igang, og som den nuværende, hvad han så end er, ikke har planer om at stoppe. Og står der noget særligt om det i nogen medier? Næ, som sædvanligt ikke. Hos jer gør der det i det mindste.

  3. Pia Sofie Lotus Sommer siger:

    øv, øv, øv. Trods inkompetente politikeres mangel på forståelse for vores sårbare natur, ønsker jeg jer en dejlig dag.

Der er lukket for kommentarer.