Farvelfærd

I går skulle der klemmes endnu en aftale ind i dagen – efter foredrag/rundvisning stod den på hurtig afgang til Horsens for at nå toget til København og kommer videre ud til DR-byen.

Invitationen kom fra DR2s Debatten, et program til torsdag i uge 42, som handler om dyrevelfærd, kødforbrug og klima.

For en sjælden gangs skyld var besætningen i debatpanelet politikerfri, og således også fri for valgkamp og venneløfter.

Men ikke fri for misbrug af ord og begreber – de smuldrer omkring os for tiden. Der er en ubehagelig bismag ved at fejre noget med kage eller gøre det man er bedst til, for det gør vi. Blandt andet. Overhovedet at bruge det positivt ladede ord velfærd i forbindelse med industrielt husdyrhold ødelægger ordet, og når landbruget taler om verdens bedste dyrevelfærd, forveksler de velfærd med effektivitet. For blot 10-15 år siden blev de førende indenfor branchen berømmet for at producere 28 grise pr. årsso. Nu kan de mest effektive drive over 40 grise ud af en årsso.
Det er samme slags dyr, samme yver med 14 patter og samme drægtighedstid på 3 måneder, 3 uger og 3 dage. Bare presset hårdere.

Hver gang nogen vil pille ved landbrugets (manglende) indtjening, er stærke organisatoriske kræfter på spil og fremhæver nødvendigheden af at give erhvervet rum til produktion af hensyn til eksporten. Dels ender de evigt fremhævede 30-35 milliarder ikke i vores fælleskasse, dels bruger vi af vores fælleskasse for at lave nye drikkevandsboringer, behandle borgere i sundhedsvæsenet – også i isolation når der er tale om svine-MRSA og vores fælles natur, på land og i vand, lider stærkt under den intensive dyrkning af foderafgrøder og spredningen af gylle med blandt andet zink og kobber. Omkostningerne er langt større end den umiddelbare økonomi.

Sidst men ikke mindst er måden husdyrene behandles på nok fjernt fra vores egenopfattelse af menneskelighed, og netop den skal økonomi i en produktionsgren vel ikke definere?

Se med på torsdag
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

4 svar til Farvelfærd

  1. Pingback: DR2 Debatten om kød og husdyr | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Kisser siger:

    Det vil jeg glæde mig til 😉

  3. Anita siger:

    Jeg glæder mig til at se det.
    Tak for jer❤️Og jeres utrættelige kamp bla for dyrene❤️
    Det er uforståeligt, at levende væsener ikke tæller. Hvor er medfølelsen? Der må ske noget nu i det konventionelle landbrug.

  4. Lene siger:

    TAK Lone

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.