Tørke

En druknet mus, en mistet degn
et sommervejr med sparsom regn
en ængstelse i støvet blod
og løvets raslen for min fod
I går faldt årets bedste bad
på bare skuldre og hvert blad
dråber løb fra hud og hår
mit tøj gav stramme overlår
sidst men ikke mindst min ven
jeg tror på livet – lidt igen

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.