Tørke og nødvendig sommerfodring

Her på stedet er det den værste tørke i kvindes minde. Og mands. Og geds.

Sidst, det regnede, kom der nogle få millimeter vand. Det var søndag d. 10. juni. Forrige omgang nedbør var bedre, for det var en tordenbyge med fuldgod opblødning af jorden. Men den ramte for snart længe siden – d. 29. maj.

Under alle omstændigheder dækker det ikke den daglige fordampning på et par millimeter og mere til, når solen bager og blæsten tørrer alt ud.

Køkkenhaven og kartoffelmarken må vandes, ellers går alt tabt, men øvrige områder kan vi ikke trække vand ud til. Så vi håber.

Først håbede vi på en god bestøvning af æbleplantagen. Så håbede vi på, at den fremragende bestøvning ville give en mindeværdig æblehøst. Dernæst håbede vi på, at frugtfaldet ville blive begrænset.

Så fulgte håbet om, at ikke alle æbler ville blive smidt til jorden, og nu håber vi bare, at de fleste æbletræer overlever. Dem, der har rodskader fra mosegrise, er gået ud.

Vinmarken derimod trives historisk godt, for vinstokkene står på et område med underjordiske vandstrømninger, og deres rødder kan suge dybt.

Det er længe siden, græsset i dyrenes folde holdt op med at gro og vi begyndte at sommerfodre – det er aldrig sket før, at de store folde ikke har kunnet give mad nok til får, mufloner, geder og kreaturer, for dyretætheden er meget lav. Men græsset og kløveren er visnet væk.

Hønsenes adfærd er ændret – før løb de ud i æbleplantagen hver morgen og gik der det meste af dagen. Nu er der ikke nok at komme efter, så besøget er kort og begejstringen til at rumme.

En del af forårets nyplantede træer er gået ud, men det er bare sådan, det er – et grundvilkår at vi må tilpasse os vejret og genplante, genplante og genplante. For mennesker er det her en længe ventet og helt fantastisk sommer, og det nytter ikke noget at bekymre sig om regn, som ikke kommer.

Så vi prøver at lade være
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

2 svar til Tørke og nødvendig sommerfodring

  1. Pia Sofie Lotus Sommer siger:

    Stor medfølelse herfra, jeg trænger personligt til vand, jeg er jo dansker og vandt til regn nu og da. Når jeg ser insekternes tørst efter pollen og nektar kan jeg også her se en meget stor forskel, jeg lægger alle mine øko melon skaller ud, har købt økohonning og økomarmelade og blandet det med vand til meget stor glæde for mange insekter. Fuglene støvbader og bader flittigt i de mange vandbade jeg har sat frem. Jeg skal på lejr og ligge itelt i en uge fra på lørdag, det glæder jeg mig til, men jeg tror jeg alligevel jeg vil danse en regndans, for det er også skønt at være i naruren når det regner, det bliver måske ved drømmen og dansen, indtil videre. Knus herfra med ønsket om vand

  2. sweetlioness siger:

    Efter at ha’ læst dine næsten altid jublende beretninger, har jeg indset at min ærgelse over mine egne (have)jorders tørke og forfald er ganske minimale ift din/jeres tab
    Jeg er ikke en af de varmetørstende danskere så jeg spejder…
    Der er skyer idag…vi kan be’ og håbe på at det varsler regn????
    Det ville glæde mig…mest på dine og mandens og dyrenes vegne!!!

Der er lukket for kommentarer.