Opmagasinering

I dag kommer fortroppen til Sommerrestauranten for at lave de indledende manøvrer.

Udover kokke og tjenere skal der flyttes køkkengrej hertil, logistik må overvejes, arbejdsgange planlægges og stemning skabes, inden åbningen om 9 dage.

Mens folkene fra restaurant Hærværk og Domestic er nået til at bære ind, ligger der her en opgave i at bære ud. Vores remedier i erhvervskøkkenet er flyttet over i stuehuset og stakkene med fade og tallerkener er sorteret for arvegods og andet porcelæn af særlig affektionsværdi.

Al erfaring viser, at Sommerrestaurantens tempo – også i opvasken – er højere end vores, og al erfaring viser, at det afspejles i spandene med brudstykker. Derfor blev der i går gennemført en redningsaktion af det mest betydningsfulde.

Det er ikke for at være fedtet, eller fordi noget er livsnødvendigt, det er bare fordi, man har nogle yndlingsting.

Yndlingskrus for eksempel. Min mor fik dem i ikke-fødselsdagsgave. Hun har afskaffet fødselsdagsgaver, og i stedet giver vi bare hinanden noget, når det er nødvendigt.

I forgårs havde hun fødselsdag, og jeg syntes, det var nødvendigt med de her krus.

En aftale er en aftale
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

4 svar til Opmagasinering

  1. Anna Haarbo siger:

    Hej Lone, tak for at være en stor inspirationskilde! Kommer I til at have live musik med Laura Mo i samspil med restaurant Hærværk? Det kunne være en formidabel cocktail, som jeg gerne tager turen til det jyske for at opleve:)

  2. Hej
    Må jeg spørge….. Hvor kan man købe de skønne krus?

Der er lukket for kommentarer.