Samboende

Der er mange ynglende fugle på gården. Også duer, og de er særlige ved at være tæt på huset og os det meste af tiden.

De er meget glade for tilplantningen af køkkenhaven, men som Sørøveren siger, så har vi trods alt flere kålplanter end duer.

Man kan nemt få en uventet midterskilning, når indflyvningen over terrassen er lav, og uanset hvor upopulære fuglene er visse steder, så synes vi faktisk, at de er hyggelige her.

Meget menneskelige i deres adfærd, siger Sørøveren også, og det kan måske være medvirkende til upopulariteten.

Under alle omstændigheder er de vedholdende med avlen af afkom, deres redebygning er mere end sjusket og parringsadfærden rummer genkendelige træk.

Hannen puster sig op, siger indbydende lyde og forsøger hele tiden at være i hunnens synsfelt.

Hun er mest interesseret i, om han har noget at gylpe op, og er der bonus, lader hun sig bestige.

Der er megen baksen og flabren, men seancen er hurtigt overstået.

Bagefter venter realiteterne med endnu en rede, rugetid, fodring, og en hurtig rovfugls næste måltid er klar.

De indgår i den evige cyklus, ligesom alt andet.

Herunder vores kålplanter og ærter
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

2 svar til Samboende

  1. Pia Sofie Lotus Sommer siger:

    Tak for vidunderlige iagttagelser af vores `naturlige` natur.

  2. Marianne M siger:

    Høhøhø – tak for et godt grin. 🕊

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.